Uddannelse til specialpsykolog i psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri
Vi uddanner autoriserede psykologer til specialpsykologer. Specialpsykologer udgør en vigtig kompetence og er meget velkomne og ønsket i vores Psykiatri.
Som specialpsykolog gennemfører du kliniske psykopatologiske undersøgelser, udarbejder behandlings- og forløbsplaner og arbejder med psykopatologisk diagnostisk udredning og psykologisk behandling. Du kan udføre psykoterapeutisk behandling af enkeltpersoner eller i grupper, og du har en vigtig rolle i udviklingen af den psykologfaglige behandling.
Du er både formidler, vejleder og behandler samt ansvarlig for undervisning/videreformidling af teoretisk psykologisk viden til kolleger, studerende og evt. pårørende.
Flere af vores specialpsykologer er faglige ledere eller personaleledere.
Specialpsykologuddannelsen er en 4-årig videreuddannelse
En gang om året opslår vi uddannelsesstillinger inden for hhv. voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, som du kan søge. Uddannelsesstillingerne er fuldtidsstillinger.
Specialpsykologuddannelsen består af disse forløb:
- Introduktionsuddannelsen (1 år):
Udvikling af basale færdigheder i psykopatologisk udredning, diagnostik og psykologisk behandling samt social intervention og viden om biologiske behandlingsprincipper. - Hoveduddannelsen (3 år):
Videreudvikling af kompetencer fra introduktionsstillingen. I hoveduddannelsen indgår derfor ansættelser på en række forskellige afdelinger med dertilhørende varetagelse af ansvarsområder.
Introduktionsuddannelsen skal være godkendt, før man kan fortsætte på Hoveduddannelsen. Uddannelsen udbydes af Danske Regioner og er anerkendt som en kompetencegivende sundhedsfaglig videreuddannelse.
Du kan starte på uddannelsen til specialpsykolog, når du har opnået autorisation af Psykolognævnet. I Psykiatrien udbyder vi mellem otte og ni uddannelsesstillinger om året, heraf seks inden for voksenpsykiatri og to-tre inden for børne- og ungdomspsykiatri.
Vi har uddannet specialpsykologer siden 2011, og vi har et hold af dygtige uddannelsesansvarlige specialpsykologer og hovedvejledere, som følger dig gennem uddannelsen.
Uddannelsesstillingerne besættes i
- Børne- og ungdomspsykiatrien den 01.09 | Voksenpsykiatrien den 1.12
Uddannelsesprogrammer:
Kontakt
Uddannelseskonsulent
Nanna Engberg Kristensen
Tlf. 29 77 56 87 | nkris@regionsjaelland.dk