Gå til indhold

Fast tilknytning til et psykiatrisk stamafsnit

Du knyttes til et psykiatrisk afsnit i Børne-og Ungdomspsykiatrien eller Voksenpsykiatrien, som bliver dit faste stamafsnit i løbet af 2. og 3. semester.

Allerede på 1. semester besøger du dit stamafsnit som en del af undervisningsdeltagelsen i praksis- og seminarhold.

I stamafsnittet tilknyttes du en klinisk vejleder, som selv er psykolog på afsnittet. Din vejleder sikrer praktikforløbets faglige indhold og progression.  Du er i løbende dialog med din vejleder om, hvordan du opfylder dine læringsmål. Studerende knyttes til afsnittene to og to (enkelte steder tre). På den måde har du en makker og sparringspartner forløbet igennem.

Når du bliver optaget på sporet, får du mulighed for at ønske, om du foretrækker et stamafsnit i voksenpsykiatrien eller børne- og ungdomspsykiatrien. Det er dog ikke sikkert, at vi kan imødekomme alle ønsker.