Gå til indhold

Modeller og metoder

Her kan du finde forskelligt materiale som alt sammen kan anvendes til at styrke din evne til refleksion.

Eksempler på elementer af sygepleje i en psykiatrisk kontekst. Klik på billederne og så åbner det i stort format.

Hvad kan sygepleje i en psykiatrisk kontekst være

Billede af et træ der illustrerer elementer af psykiatrisk sygepleje i Retspsykiatrien

 

 

Lego kan anvendes til refleksion

De to billeder på siden illustrerer andre måder at reflektere på. Øverst refleksion ved at anvende Lego, og nederst ved at anvende Dialoggl kort.

KROB model

KROB er en forkortelse for modellen om Klinisk Refleksion Omkring Beslutningstagning.

Modellen er udviklet i et samarbejde mellem Sjællands Universitetshospitals Forskningsenhed og Absalon. Modellen er målrettet sygeplejestuderende, men kan sagtens anvendes af andre elever og studerende.

Det er en teoretisk model, som kan støtte dig i at inddrage og anvende forskellige former for relevant viden i din kliniske praksis.
Med brug af modellen kan du styrke dine faglige begrundelser og argumentation.

Klik på billedet og så fremkommer en folder som du kan printe:

Billede af KROB modellen
Du kan læse mere om modellen og se tegnefilm om KROB modellen  på Absalons Studienet  ​

Når du er i praktik, og er logget ind på én af psykiatriens PCere, så kan du klikke på nedenstående billede for at se film med introduktion til KROB-modellen.​

Film om KROB

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Skygge metoden

Skyggemetoden er især velegnet til sygeplejestuderende på 6. semester som i studieaktivitet III skal "Initiere og deltage i innovations- og udviklingsarbejde i relation til en sygeplejefaglig problemstilling, der understøtter patient- og borgeroplevet sammenhæng, og som har relevans for dit praktiksted".

I nedenstående video fortæller chefkonsulent Rikke Gut om Skyggemetoden.

Skyggemetoden er et enkelt kvalitetsudviklingsværktøj, som bruges til at sætte sig i patientens sted og se praksis for patientens synsvinkel.

I videoen vil Rikke Gut blandt andet komme ind på:

  • Hvad skygning er?
  • Hvorfor skal du skygge?
  • Hvornår kan du skygge?
  • Hvordan du skygger?
  • Forberedelsen til din skygning
  • Eksempler og afrapportering af skygninger

Film om skyggemetoden

Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Sygeplejeetisk refleksionsmodel

Sygeplejeetisk Råd har udarbejdet et hæfte, hvor der er beskrevet en refleksionsmodel, som kan anvendes til bearbejdning af etiske dilemmaer, der opstår i udøvelse af sygepleje. Etiske dilemmaer forekommer naturligt i sygeplejen, idet sygepleje er en etisk profession.

Formålet med sygeplejerskers brug af modellen er at fremme refleksion og etisk dømmekraft, når der skal træffes valg i etiske situationer.

Læs mere om sygeplejeetisk refleksionsmodel her

Tværprofessionelle refleksionsopgaver

Nedenstående tre refleksionsopgaver stammer fra en temadag, hvor Eva Ulstrup havde et oplæg om 'Vejledning på kryds og tværs' - her ment som refleksion på tværs af elever og studerende på forskellige uddannelser.

Refleksionsopgave 1 og 2 omhandler viden og erfaringer om en specifik patient, som f.eks. en ergoterapeut- og sygeplejestuderende begge har kendskab til:

Refleksionsopgave 3 omhandler viden om tværfaglige uddannelser, så elever og studerende får indblik i hvad andre faggrupper arbejder med.

Mere om refleksion

Ved at reflektere kan du lære af dine egne erfaringer og udvikle dine faglige og personlige kompetencer. I nedenstående finder du Refleksionscirklen og hjælpe spørgsmål er gode redskaber, når du skal reflektere.

Eksempel på skriftlig refleksion

Vi har fået samtykke fra en en social- og sundhedsassistentelev til, at du må læse og blive inspireret af hendes refleksion. Det skrevne er udelukkende et udtryk for elevens oplevelse, idet elever har lov til at undre sig over noget, som eleven måske endnu ikke helt har indsigt i eller forståelse af. Refleksionen er således ikke ensbetydende med, at det er holdningen / arbejdsgangen i  psykiatrien. 

Social- og sundhedsassistentelevs Refleksion Over PN Medicin

 

 

Billede af Dialoggl kort, som kan anvendes til refleksion.

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Region Sjælland

Psykiatriledelsens stab

​Grunduddannelser Psykiatrien

Fælledvej 6, 3. sal

4200 Slagelse

Se kort

Find vej - Slagelse

Ring til os

Se telefonnumre til højre

Skriv til os

Øvrig information

Anette Due Hartmann
Tlf. 20 51 82 76

Dorte Ørum
Tlf. 29 43 85 93