Læringsspil der fremmer læring i praktikken
Film om spillet Decision Point
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Decision Point - simulation i en kaotisk vagt
Om spillet
Spillet er oprindeligt udviklet til et somatisk afsnit, men i 2022 er spillet, der foregår i et psykiatrisk afsnit, udviklet i et samarbejde mellem flere ansatte fra psykiatrien i Region Sjælland og Copenhagen Gamelab.
Decision Point simulerer en kaotisk vagt i et psykiatrisk afsnit , hvor deltagerne bliver tvunget til at prioritere knappe ressourcer og vælge den mindst forkerte løsning med hensyn til patientsikkerhed og patientoplevet kvalitet.
Spillet fungerer som et "spejl" på kommunikations- og samarbejdskulturen blandt spillerne, hvilket giver en gensidig forståelse for hinandens perspektiver og opgaver.
Afslutningsvis tager man en fælles opsamling, hvor der udveksles erfaringer og lægges planer for praktiske forbedringstiltag inden for det tværfaglige samarbejder og CRM.
Spillet er ideelt til temadage, kurser, undervisningsforløb o.l. Spillet er selvinstruerende, men skal rammesættes af en der fungerer som leder ad spillet.
Spillets temaer
- Adresserer emnerne patientsikkerhed og patientoplevet kvalitet
- Øver Crew Resource Management (CRM) og tværfagligt samarbejde
- Træner beslutningstagen og prioritering under pres
Deltagerantal og varighed:
3-6 deltagere. Der kan afvikles flere spil simultant. Varighed: ca. 2 timer.
Film om spillet Flashpoint
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Flashpoint
Spillet Flashpoint er lavet på baggrund af den engelske model SAFEWARDS og bygget op omkring de TI INTERVENTIONER.
Flashpoint er et selvinstruerende brætspil, hvor deltagerne skal forebygge og deeskalere patientkonflikter ved hjælp af forskellige interventioner. Ved at begrænse de tilgængelige interventioner tvinger spillet deltagerne til at diskutere alternative strategier, hvilket ikke gøres lettere, når der opstår ”menneskelige fejl” og andre benspænd.
Om spillet
Flashpoint tager udgangspunkt i en række patientcases, der alle potentielt kan udvikle sig til konflikter, der nødvendiggør tvang. Hvordan griber I situationen an, så I nedbringer anvendelsen af tvang.
Et centralt element i Flashpoint er kortene med menneskelige fejl og superkræfter. Kortene med de menneskelige fejl gør det sværere at hjælpe en patient og forebygge tvang, mens superkræfterne gør det nemmere.
I vinder spillet ved at forebygge så mange konflikter som muligt, men I forventes ikke at klare alle.
Spillet er ideelt til elever og studerende, uddannet personale for eksempel på temadage, kurser, undervisningsforløb o.l. Spillet er selvinstruerende, men skal rammesættes af en leder eller en underviser.
Folder om anvendelsesmuligheder af spillet Flash Point
Læs artikel på side 12 om hvad studerende
Spillepladen er inddelt i seks domæner
1. Personalet,
2. Fysisk miljø,
3. Uden for hospitalet,
4. Patientfællesskab,
5. Patientkarakteristika og
6. Rammebetingelser.
Deltagerantal og varighed:
3-4 deltagere. Der kan afvikles flere spil simultant. Varighed: 60-90 minutter
Video om spillet
Klik på billedet og så kan du se video med en kort introduktion til spillet.
Questio - fagligt quiz spil
Questio er et brætspil, hvor 2-4 deltagere på skift svarer på faglige quiz spørgsmål. Undervejs kan man trække chancekort, som kan ændre spillets gang. Ideen er at understøtte en sjovere og mere dynamisk indlæring.
Hvert spil består af følgende pakker med spørgsmål:
- Farmakologi,
- anatomi og fysiologi,
- sygdomslære,
- sygepleje og
- psykiatri
Varighed: Cirka 30-45 minutter
Refleksionsspillet inden for sygepleje
Refleksionsspillet indenfor sygepleje er udviklet i Region Sjælland.
Brætspillet kan medvirke til at:
- Træne refleksion og eftertænksomhed
- Få sammenhæng mellem teori og praksis
- Få nye handlemuligheder
- Blive inspireret til at søge (ny) viden
Der er spørgsmål indenfor følgende kategorier:
- Rød kategori = Kommunikation og relationer,
- Grøn kategori = Udvikling,
- Blå kategori = Klinisk beslutningstagen og handling,
- Lilla kategori = Klinisk lederskab, organisation og tværsektorielt samarbejde, og
- Gul kategori = Prøv lykken
Varighed: cirka 1 time
Kontakt
Adresse
Psykiatrien Region Sjælland
Psykiatriledelsens stab
Grunduddannelser Psykiatrien
Fælledvej 6, 3. sal
4200 Slagelse
Se kort
Find vej - SlagelseRing til os
Se telefonnumre til højre
Skriv til os
Øvrig information
Anette Due Hartmann
Tlf. 20 51 82 76
Dorte Ørum
Tlf. 29 43 85 93
Opdateret onsdag den 14. jun. 2023