Feedback, Peer læring/Peer feedback 'At lære sammen med ligestillede'
Feedback
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Peer læring eller Peer feedback eller Læring mellem ligestillede
I psykiatrien anvender vi ordet peer på flere måder, både fordi vi har ansat peermedarbejdere, og fordi peer læring, peer feedback eller læring mellem ligestillede handler om. hvordan elever og studerendes læring i praktikken kan tilrettelægges.
Peer læring og peer feedback betyder det samme nemlig: læring mellem ligestillede.
Professor John Hatties forskning om feedback har medvirket til at øge fokus på, hvor vigtig feedback er for, at elever og studerende lærer det der skal læres.
Effekten af studerende og elevernes læring er størst, når tilrettelæggelsen af læringen foregår mellem ligestillede og består af:
- feedback til hinanden,
- evaluering af sig selv,
- at elever og studerende underviser hinanden eller støtter hinanden.
På baggrund af dette kan du på denne side finde mere information om peer feedback / peer læring eller på pæredansk 'læring mellem ligestillede'.
Dokument med billeder fra en film, der er under produktion omkring peer læring.
Peer Læring
1. FORBEDRING AF PRÆSTATIONER
En af de mest underbyggede påstande i forhold til læring er, at træning ofte forbedrer præsentationen.
Peer feedback kan med fordel tænkes som interation frem i mod en præsentation. Det vil sige, at peer feedback processen kan skabe nye vinkler samt flere refleksionsprocesser for dig som elev eller studerende.
2. EVNER TIL AT VURDERE EGET ARBEJDE
Udvikling af kritiske evalueringsevner er centralt for alle professioner. Peer feedback kan hjælpe dig som elev eller studerende med at træne evalueringsfærdigheder, som kan medvirke til at udvikle egen selvkritik.
3. FOKUS PÅ SELVREGULERING
Forskningen i feedback viser, at peer feedback ofte afstedkommer af, at du som elev / studerende i højere grad tager kontrol over din egen læring, det vil sige du bliver selvregulerede. Et centralt argument er, at du allerede vurderer dit eget arbejde og genererer din egen feedback, men det at give feedback er en ny disciplin.
Dermed sker der et fokusskifte, hvor du er proaktiv snarere end i en reaktiv rolle i feedbackprocessen.
De fleste elever og studerende har blandede erfaringer med feedback. Mange mener, at de ikke kan bruge andre elevers og studerendes feedback til ret meget, og de er ikke villige til at vise andre deres færdigheder eller fortælle om egen viden, hvis de selv føler sig usikre eller ved de ikke har styr på det.
Men det er vigtigt at forstå, at dårlige erfaringer med feedback sjældent er forbundet med medelevers- og -studerendes manglende evner som feedbackgivere, men med dårlige eller manglende rammer for feedbacken.
Det er også vigtigt at forstå, at du selv skal gøre en aktiv indsats for at opbygge respekt og tillid i gruppen, og at vejlederen ret autoritativt vil styre, præcis hvad de skal tale om, hvad de skal aftale, og hvordan de skal arbejde.
Muligvis synes du, at principperne lyder banale, men den holdning forsvinder som regel, når I skal træne i praksis.
Overordnede principper:
1. Du skal træne for at blive god til at give og modtage feedback. I skal hjælpe hinanden med at blive bedre, og derfor skal I altid huske også at give feedback til den feedback, I har modtaget, det vil sige tale om, hvilken feedback der er mest brugbar.
2. Feedback skal altid forberedes, så den bliver målrettet og gennemtænkt. Så den der skal give feedback til den anden går 5-10 minutter for sig selv og forbereder, hvad der skal siges til den anden.
3. Vis respekt ved altid at opføre dig anerkendende og konstruktivt.
1. Lede efter potentialer og prøve at komme med konkrete forslag til, hvad den anden kunne gøre for at komme videre.
2. Prioritere din feedback. Feedbackmodtagere kan ikke håndtere alle mulige kommentarer i alle mulige retninger.
3. Begynd din feedback med at pege på noget, der fungerer godt. Fremhæv idet hele taget potentialer. Giv forbedringsforslag til det, der fungerer mindre godt, hvis du kan.
4. Husk at være konkret: Din feedback må ikke være intetsigende à la: ”Jeg synes, at du burde have gjort ... du skulle have sagt ..."
5. Stå ved din feedback. Lad dig ikke påvirke af, hvis I er flere feedbackgivere – forskellige feedbackgivere må gerne være uenige. Feedbackmodtagere lærer af at opdage, at det observerede bliver opfattet forskelligt. Det er måske tegn på, at noget skal præciseres.
6. Ikke stille spørgsmål til feedback-modtageren, men i stedet fortælle, hvad du blev i tvivl om.
7. Huske at du ikke er til eksamen i feedbackgivning. Det handler ikke om at vise, hvor dygtig du er til at finde alverdens konstruktive forslag. Det handler om at hjælpe feedbackmodtageren med det, der er behov for.
8. Ikke dømme, om det er godt eller dårligt; du skal hjælpe modtageren videre. Det gør du bedst ved at gengive din oplevelse. Fx ved hjælp af sætninger som disse:
- ”Jeg blev meget interesseret, fordi ...”
- ”Jeg kan ikke forstå ..., fordi ...”
- ”Jeg kunne tænke mig at få uddybet ..., fordi ...”
- ”For mig var ... forvirrende, fordi ...”
- ”Jeg blev pludselig ukoncentreret, fordi ...”
- ”Jeg opfattede det sådan, at det ...”
1. Fortælle på forhånd, hvilken form for feedback du har brug for.
2. Have papir og blyant foran dig, lytte og tage noter.
3. Tie stille. Du skal ikke forklare eller forsvare dig, når du modtager feedback. I skal ikke diskutere eller komme til enighed.
4. Ikke dunke dig selv i hovedet, når du får en feedback, som på overfladen virker indlysende. Det er nemmere at hjælpe andres videre end at hjælpe sig selv
5. Tage ansvaret for det du har udført. Du skal tage imod al den feedback, du kan få, men du er ikke forpligtet til at bruge feedback
6. Vente med at tage stilling til den feedback, du har fået, til efter mødet er slut, og du kan gå i gang med at vurdere hvad du kan tage med dig og øve dig mere på, men også hvad der fungerede godt og som du skal blive ved med at gøre.
7. Give feedback på feedbacken ved at sige tak og fortælle, hvilken del af feedbacken der var særlig brugbar for dig
- I er to om at pleje en patient på en udvalgt dag. I kan anvende GATU-kort til at planlægge og evaluere dagens opgaver.
- I kan være fælles og støtte hinanden
- Men I kan også vælge, at den ene af jer 'udøver' og den anden observerer. Observant fortæller udøver, hvad der blev set, giver ros og spørger udøver om, hvad der er lært og hvad vedkommende kunne tænke sig at gøre anderledes næste gang.
- En mere erfaren kan vise en mindre erfaren, hvordan man gør. Den mindre erfarne er 'føl' og kan observere, hvad den mere erfarne gør. Den erfarne fortæller hvad, hvordan og hvorfor det der gøres.
- I er to der observerer den samme patient, og nedskriver herefter i ABC-STAMP skemaet, hvad I hver især har observeret. Til sidst sammenligner I hvad I hver især har observeret og reflekterer over ligheder og forskelle.
Bogen 'Peer Feedback - hvorfor og hvordan' af Lotte Rienecker og Ditte Jacobsen, er skrevet til professionsbachelorstuderende og tager mest udgangspunkt i peer feedback på uddannelsesinstitutionen.
Peer feedback er dog også meget anvendelig i praktikken.
I nedenstående link kan du læse et udsnit af bogen, og hvis du vil læse det, så oversæt 'underviser' med ordet 'vejleder' og omsæt det læste til hvordan det kan foregå på praktikstedet.
Her kan du læse to kapitler fra bogen 'Peer feedback'
Hvis du vil læse hele bogen, så lån den på biblioteket.
Kontakt
Adresse
Psykiatrien Region Sjælland
Psykiatriledelsens stab
Grunduddannelser Psykiatrien
Fælledvej 6, 3. sal
4200 Slagelse
Se kort
Find vej - SlagelseRing til os
Se telefonnumre til højre
Skriv til os
Øvrig information
Anette Due Hartmann
Tlf. 20 51 82 76
Dorte Ørum
Tlf. 29 43 85 93
Opdateret onsdag den 29. nov. 2023