"Det motiverer mig at være med til at drive haven"

Af Anne Anthon Andersen

Da Mogens Toft Jensen gik på pension for seks år siden efter et travlt arbejdsliv, ville han lave nogle af alle de projekter, han ikke havde haft tid til at involvere sig i, mens han arbejdede. Han havde lavet en liste, og på den stod frivillig havevært i Sct. Hans Have højt.

Han havde fulgt udviklingen af havefællesskabet fra sidelinjen, da han kendte de to ildsjæle, Lars og Stine, som kastede sig ud i at starte Sct. Hans Have op for godt ti år siden.

- ”Her er et fantastisk fællesskab. Både i sit sigte; at hjælpe psykisk og socialt udsatte mennesker, og i det hele taget i det at omgive sig med naturen og haveterapi og at skabe et fællesskab, hvor mennesker mødes om praktisk arbejde,” siger han.

Mogens Toft Jensen oplever, at udbyttet af arbejdet i haven står soleklart: at det er så smuk en have, han og de andre haveværter hver tirsdag formiddag mødes om at pleje og holde smuk, gør ham stolt og glad, og det er al arbejdet værd.

- ”Det betyder meget for mig at opleve, at jeg reelt gør gavn ved at lave noget praktisk. Vi haveværter hjælper det her sted til at køre og ved, at vi er vigtige. At de jordbærplanter, vi lavede af stiklinger i sidste uge, bliver solgt i næste uge og indgår i den økonomi, der gør, at stedet kan fortsætte,” siger han.

Fællesskabet trækker

Mogens Toft Jensens frivillig-CV er imponerende. Han har blandt andet været frivillig i Roskilde Flygtningevenner, i Fødevarebanken, i Koncertkapellet, i Roskilde Fjordhave og i Domsognets Menighedspleje.

Det er altid fællesskabet, der trækker. Oplevelsen af at være en del af et meningsfuldt fællesskab, hvor han oplever glæde, stolthed og samhørighed.

I haven får han ny indsigt og forståelse for mennesker med psykisk sårbarhed. Og selv om det kan være udfordrende at vente og køre otte trillebøre, mens dem man arbejder sammen med, måske kun kører en enkelt, giver det også en masse, både selvindsigt og mulighed for at udvide sin horisont, oplever han.

- ”Det særlige ved fællesskabet her er, at man tager stort hensyn til hinanden, og at alle er ligeværdige medlemmer, uanset indsats. Ingen bliver presset til at lave noget, de ikke kan overskue. Og det er ikke bare i teorien. Det er rent faktisk sådan, det er i praksis,” siger han.

- ”For mig betyder det rigtigt meget, at jeg oplever at være med til at drive stedet. Det skaber en stolthed. At jeg ved at det er ’for real’ – at vores indsats er vigtig, for at virksomheden kan hænge sammen, ganske enkelt.”

- ”Her er så meget rum og ro hernede. Så mange muligheder. Man kan gå lidt afsides, gå en tur i skovhaven, hvis man har lyst til det. Sjælen er så stærk her,” konstaterer han.