CHIME - om personlig recovery

Forbundethed er modpolen til fremmedgørelse og ensomhed. Gode relationer og en følelse af at høre til i fællesskaber og lokalsamfund er derfor afgørende for, om mennesker med psykisk sygdom kan komme sig.

Muligheden for at møde andre med egne erfaringer med psykisk sygdom er en vigtig del af recoveryprocessen for mange. Særligt peerstøtte og støttegrupper, hvor man mødes med andre med lignende erfaringer, kan styrke oplevelsen af samhørighed. Relationerne til andre professionelle under forløbet i psykiatrien er også vigtige, og derfor skal disse relationer være gode, tillidsfulde og støttende.

Relationer til venner og familie er også for mange afgørende for et godt forløb, og det er derfor vigtigt, at der arbejdes med at bevare og styrke disse relationer undervejs i forløbet.

Forskningen viser også, at det har en stor betydning for den personlige recovery, at man er en aktiv del af et lokalsamfund eller andre fællesskaber, hvor man oplever at bidrage til at gøre det bedre for både sig selv og andre – altså at man har en følelse af at give noget tilbage til andre.

Forbundethed styrkes bl.a. ved:

• ​at møde andre med egne erfaringer gennem peerstøtte
• at opleve støtte fra både professionelle, familie og venner
• at andre hjælper med at gøre recoveryprocessen mulig
• at være en del af positive fællesskaber og give noget tilbage til andre

En helt grundlæggende faktor for den personlige recovery er, at man selv tror på, at recovery er muligt. Dette kan være svært i perioder, hvor man er hårdt ramt af psykisk sygdom, og derfor er det afgørende, at man har mennesker omkring sig undervejs i processen, der indgyder og inspirerer til håb. Dette gælder både de professionelle, man møder undervejs i sit forløb og de pårørende og nære relationer, man har udenfor psykiatrien.

En stor del af at bevare håbet om, at man kan komme sig, er at fokusere på de positive fremskridt – også selvom de føles små. Nogle gange er de små skridt de allerstørste i en recoveryproces, og derfor er det vigtigt, at succeser værdsættes sammen med andre.

Det kan være hårdt arbejde at komme sig under og efter psykisk sygdom, og derfor er det nødvendigt, at der både er ønske om forandring, men også lyst, energi og motivation til forandring. For at bevare motivationen og energien til at skabe forandringer er det vigtigt at bevare drømme for fremtiden – det kan være delmål og ’små’ drømme, og det kan være store drømme om, hvordan fremtiden skal være.

Håb og fremtidsoptimisme styrkes bl.a. ved:

• ​at tro på, at recovery er muligt
• at have relationer, der inspirerer til og indgyder håb
• at være motiveret til forandring
• at holde fast i det positive og værdsætte succeser
• at have drømme for fremtiden

For mange kan det være svært at bevare den samme følelse af sig selv og sin identitet, når man rammes af psykisk sygdom. Derfor er en vigtig proces i manges recoveryrejse at genopbygge eller omskrive sin forståelse af sig selv helt eller delvist.

I denne proces er det særligt vigtigt at bevare eller genopbygge sit selvværd – altså sin følelse af at være noget værd som menneske. Det er vigtigt at holde fast i, at man ved en masse, kan en masse og betyder en masse for andre.

En afgørende faktor for at kunne holde fast i en positiv forståelse af sig selv og sin identitet er, at man ikke oplever at blive stigmatiseret.

Stigmatisering af mennesker med en psykisk lidelse finder desværre sted og kan ske alle steder – derhjemme, blandt venner, i skole, på arbejde, i medierne og også i psykiatrien.

Stigmatisering kan føre til selvstigmatisering. Det betyder, at den, der har en psykiatrisk diagnose, begynder at forstå sig selv gennem andres fordomme og negative antagelser. Det kan medføre, at man kommer til at begrænse sig selv og sine muligheder for at komme sig på et falsk grundlag og uden selv at være klar over det.

Det er vigtigt at overkomme eventuel (selv)stigmatisering for at få mulighed for både at deltage i fællesskaber, finde mening med sin situation og bibeholde et godt selvværd.

Identitetsprocesser styrkes bl.a. ved:

• ​at genopbygge eller omdefinere en positiv selvforståelse
• at bevare eller opbygge sit selvværd
• at nå til en accept af situationen
• at fastholde eller opbygge sin tro på sig selv
• at overkomme stigma: både selvstigma og stigma fra samfundet

Et vigtigt skridt i arbejdet med recovery er at nå en accept af sin situation med psykisk sygdom, eller normalisere sine udfordringer på en måde, der skaber en mening med den aktuelle situation. Det kan være svært og kræver støtte fra både personale, pårørende og netværk.

En anden vigtig faktor for at føle meningsfuldhed i hverdagen er at kunne deltage i meningsfulde fællesskaber i det omfang, det kan lade sig gøre i processen, fx arbejdsrelaterede aktiviteter, skole, interessefællesskaber og fællesskaber med ens kære.

Det hænger i høj grad sammen med vigtigheden af at kunne bidrage – og også blive anerkendt for dette bidrag i form af løn og ansættelse i forhold til arbejdsrelaterede aktiviteter, og de anerkendelsesformer der ellers er i fællesskaber, fx gejst, glæden ved at løfte i flok, venskab, kærlighed osv.

Generelt er det afgørende, at man både under og efter sit sygdomsforløb får mulighed for at deltage i aktiviteter i det omfang, det er muligt på et givent tidspunkt. Det kan være arbejde, men også fritidsaktiviteter, spirituelle aktiviteter og daglige rutiner, der kan genoptages eller måske læres (på ny).

Alt dette bidrager samlet til recoveryprocessen gennem meningsfuldhed og formål i tilværelsen, som er afgørende for, at man kommer sig under og efter psykisk sygdom.

Meningsfuldhed styrkes bl.a. ved:

• at acceptere eller normalisere sin psykiske sygdom og finde mening i situationen
• at dyrke sine interesser
• at give plads til sin spiritualitet ​
• at genoptage daglige rutiner
• at fastholde skole – og de fællesskaber der er i forbindelse med skolen
• at have lønnede arbejdsaktiviteter i det omfang, der passer til den enkelte
• at opleve et formål med sine aktiviteter og gøremål
• at kunne forfølge sine drømme og mål i livet aktivt

Empowerment handler om oplevet kontrol over eget liv og handlekraft – altså at kunne handle på det, man gerne vil handle på.

Når man rammes af psykisk sygdom, kan det være nødvendigt helt eller delvist at fralægge sig ansvaret for sig selv eller sit liv i en periode. Men for at komme sig, er det ligeså nødvendigt, at man gennem sin recoveryproces får ansvaret tilbage og oplever at kunne klare sig selv.

Derfor er en vigtig del af recoveryprocessen at lære at håndtere de symptomer, der er tilstede og finde strategier, der kan afhjælpe, at man får det værre. En anden vigtig del er at have eller få handlekraft til at forme sit liv ud fra dét, der er vigtigt for en. Det kan være interesser, drømme, ønsker og mål i livet, eller hvad der ellers er vigtig for den enkelte.

For at nå dertil er det væsentligt, at man som patient har indflydelse på de beslutninger, der tages omkring behandlingen og eventuel brug af medicin gennem et behandlingsforløb. Graden af involvering i disse beslutninger skal tilpasses den konkrete situation i samarbejde mellem patient, pårørende og personale. Og dette samarbejde skal have fokus på at fremhæve styrker hos patienten og i forløbet fremfor problemer og udfordringer.

Empowerment styrkes bl.a. ved:

• ​at opleve personligt ansvar - især at kunne klare sig selv
• at lære at håndtere sine symptomer og finde strategier til at bevare en god tilstand
• at opleve kontrol over eget liv – især at have valg undervejs, der bygger på viden om sin sygdom
• at blive involveret i beslutninger omkring behandlingsplaner og strategier for medicin
• at der bliver fokuseret på styrker fremfor udfordringer og problemer
• at der bliver fokuseret på at betræde vejen til et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv