Gå til indhold

Samtaler med andre pårørende

Som pårørende i Psykiatrien kan du flere steder få peerstøtte. Her møder du en ligesindet – i dette tilfælde en medarbejder med egne pårørendeerfaringer.

Når du får peerstøtte som pårørende taler du med en pårørende-peermedarbejder. I kan tale sammen om din situation som pårørende - og du har mulighed for at vende dine tanker, følelser og tvivl. Pårørendepeer-medarbejderen kan i samtalerne dele sine oplevelser og egne erfaringer og herigennem støtte dig.
I jeres samtale kan du tale om alt det, der fylder hos dig lige nu. Du bestemmer, hvad I taler om.
Pårørende-peermedarbejderen er ansat i Psykiatrien til at støtte dig og hjælpe dig videre.
Læs herunder om dine muligheder for at tale med en pårørende-peermedarbejder.

Samtaler for pårørende til indlagte børn

Pårørende på Børne- og ungdomspsykiatriske sengeafsnit U1 og U3 i Roskilde kan tale med en pårørende-peermedarbejder, der selv har prøvet at have et barn indlagt. Pårørende-peermedarbejderen kommer på afsnittene og har samtaler her. I kan finde et stille lokale, eller I kan gå en tur - det aftaler du sammen med pårørende-peermedarbejderen. Hvis du er pårørende til et barn på U1 eller U3 og ønsker en samtale, så spørg din kontaktperson på afsnittet.

Samtaler for pårørende til voksne

Der er udvalgte steder i voksenpsykiatrien mulighed for at tale med en pårørende-peermedarbejder, hvor man som pårørende kan tale om det, der fylder.
Her kan du møde en pårørende-peermedarbejder:

Mød en pårørende-peermedarbejder i pårørendecaféerne

Du kan også møde vores pårørendepeer-medarbejdere i pårørendecaféerne, som du kan læse mere om her.

Mere viden om peerstøtte til pårørende

Podcast om at være pårørende
I PsykInfo Region Sjællands podcast "Lad os tale om psykisk sygdom" kan du i afsnittet "Samtaler mellem pårørende" høre to pårørende-peermedarbejdere fortælle om at være pårørende, og hvilken værdi det kan have at tale med andre, som også har oplevet at være pårørende.
Lyt til podcasten her

Pårørendepeer-projektet
Peerstøtten til pårørende i Region Sjælland bygger på erfaringer fra pårørendepeer-projektet, der løb i perioden 2021-2023.
Du kan læse mere om pårørendepeer-projektet her

Kontakt PsykInfo for mere viden
PsykInfo har viden om peerstøtte til pårørende. For mere information om peerstøtte til pårørende ring på tlf. nr. 70 25 02 60 eller send en mail på psykinfo@regionsjaelland.dk.

Som pårørende kan du også få hjælp og rådgivning hos PsykInfo. Ring på tlf. nr. 70 25 02 60.
Læs mere om PsykInfo og åbningstider i rådgivningen.

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Region Sjælland

PsykInfo

Farimagsvej 40

4700 Næstved

Ring til os

Mandag - Onsdag kl. 9:00 - 15:00
Torsdag kl. 14:00 - 18:00
Fredag kl. 9:00 - 15:00
Julelukket i perioden 21/12 - 1/1