Akutsamtale til pårørende
Samtidig med at du som pårørende har stor betydning for patienten, skal du tage vare på dig selv, dit eget liv og de tanker og følelser, der opstår.
Sygdommen og mødet med det psykiatriske system kan opleves som kaotisk, og erfaringerne viser, at mange pårørende føler sig alene og frustrerede over situationen.
Derfor tilbyder Psykiatrien akutsamtaler til alle pårørende til voksne, som er i behandling i almenpsykiatrien. Akutsamtalen er også et tilbud til pårørende, som ikke har samtykke til at blive inddraget, da akutsamtalen alene handler om den pårørendes situation.
Pårørende til børn og unge under 18 år er meget velkomne til at kontakte afsnittet, hvor barnet/den unge er i behandling.
Pårørende til retspsykiatriske patienter er meget velkomne til at henvende sig til det retspsykiatriske afsnit.
Vær desuden opmærksom på, at alle pårørende også er meget velkomne til at kontakte PsykInfo for anonym og uvildig rådgivning.
Kontakt vedr. akutsamtale
Hvis du tror Akutsamtalen er et tilbud for dig eller du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte:
Psykiatrisk Akutmodtagelse - Slagelse
Fælledvej 6
4200 Slagelse
Tlf. 58 53 64 20
Hent pjece om tilbuddet i Slagelse
Psykiatrisk Akutmodtagelse - Vordingborg
Færgegaardsvej 15, Bygning 31
4760 Vordingborg
Tlf. 58 53 70 30
Hent pjece om tilbuddet i Vordingborg
Psykiatrisk Akutmodtagelse - Roskilde
Smedegade 16, Poppelhus (stuen)
4000 Roskilde
Tlf. 58 53 75 00
Hent pjece om tilbuddet i Roskilde
Anonymitet og tavshedspligt
Samtalen er et anonymt tilbud og du vil ikke blive registeret i systemet. Vi kan ikke videregive fortrolige oplysninger angående behandlingen af en bestemt patient, men vi kan tage udgangspunkt i hvad der optager dig, samt de udfordringer og problemer du oplever.
Kontakt
Adresse
Psykiatrien Region Sjælland
PsykInfo
Farimagsvej 40
4700 Næstved
Ring til os
Torsdag kl. 14:00 - 18:00
Fredag kl. 9:00 - 15:00
Opdateret mandag den 18. dec. 2023