Gå til indhold

Lene Lauge Berring

Lenes forskning retter sig mod organisatoriske og brugerdeltagende strategier til at fremme recovery og hjælpe mennesker til at mestre psykisk smerte. Udover at Lene har fokus på komplekse problemstillinger, der inkluderer både somatisk og psykisk sygdom, er Lenes fokusområder forebyggelse af vold og tvang igennem styrkende plejeinterventioner såsom deeskalering, debriefing og Safewards.

Igennem kvalitative og brugerdeltagende forskningsmetoder undersøger Lene hvordan praksisnære principper kan influere dagligdagen på psykiatriske afdelinger og skabe miljøer der er er trygge for både patienter og personale. Lene er optaget af, hvordan disse metoder kan anvendes inden for andre specialer som f.eks. somatiske skadestuer. Idet forskningen er handlingsorienteret, produceres der sideløbende praksisnære resultater, såsom undervisningsprogrammer, guidelines og mobile applikationer.

Lene Lauge Berring har gennem de sidste mange år arbejdet både nationalt og internationalt med tvangsforebyggende og traume bevidste initiativer. Lene er initiativtager til det Nationale TBT (Traume Bevidst Tilgang) netværk Hendes forskning er praksisnær, og hun begyndte at forske i deeskalering, fordi hun opdagede, at nogle medarbejdere var rigtig gode til at hjælpe patienterne med at forebygge, at potentielt voldelige situationer udløste tvang, mens det for andre var mere vanskeligt.

Mail: lelb@regionsjaelland.dk 

Publikationer i PURE: Lene Lauge Berring

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Region Sjælland

Psykiatrisk Forskningsenhed

Bygning 3

Fælledvej 6, 4. sal

4200 Slagelse