Gå til indhold

Tidlig Psykiatri

Tidlig Psykiatri er klar til studiestart!

12 videoer, der introducerer de lægestuderende til psykiatri, og tilbyder en klinisk vinkel på deres ellers meget teoretiske pensum, er klar til at blive implementeret på bachelorstudiet for medicin.

I Tidlig Psykiatri tror vi på vigtigheden i at integrere psykiatri tidlig på studiet.
Studier har vist, at en tidlig interesse for psykiatri blandt medicinstuderende er en af de stærkeste prædiktorer for, om de senere vælger psykiatri som speciale. På nuværende studieordning på Københavns Universitet undervises de lægestuderende først i psykiatri sent på medicinstudiet under sidste halvdel af kandidatgraden.

Derfor har Tidlig Psykiatri udviklet korte undervisningsvideoer, hvor unge læger forklarer psykiatriske emner og viser, hvordan de bruger deres viden fra medicinstudiet i deres arbejde som læge. Vores forhåbning er, at dette vil bidrage til større respekt, interesse og forståelse for den psykiatriske lægefaglighed.

Videoerne er udviklet sammen med dygtige fageksperter og engagerede yngre læger.

Videoerne omhandler emner som: Psykose, Afhængighed og Seksuelle bivirkninger.

Du kan finde alle 12 videoer på vores youtubekanal her: https://www.youtube.com/@TidligPsykiatri/videos

Kontakt Pernille Gundtoft Uhrenholt for mere information.

Projektet er støttet af Lundbeck og Københavns Universitet.

 

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Region Sjælland

Psykiatrisk Forskningsenhed

Bygning 3

Fælledvej 6, 4. sal

4200 Slagelse