Gå til indhold

Forskningsenhed Vest (Slagelse)


Forskningsenhed Vest 
er bygget op om et professorat med særligt fokus på psykiatrisk psykoterapi ved Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, men der forskes også i tilgrænsende områder, såsom sundhedsfremme, kommunikation, uddannelse, recovery, helhedsorienterede (body & mind) indsatser og psykopatologi. 

I psykoterapiforskningen arbejdes der bredt med tværgående terapiformer og smalt med udvikling af præcisions indsatser for særlige vanskeligheder. 

I psykopatologiforskningen arbejdes der ud fra en transdiagnostisk forståelse af sygdomsfænomener med både neurobiologisk og fænomenologisk tilgang.​ 

Vision: At flere patienter i psykiatrien bliver raske. 

Mission: At drive kliniknær præcisionsforskning med udvikling af eller hjemtagning af ny undersøgelses- og behandlingsmetoder og nye forskningsmetoder.​ 

At udvikling og effekt forskning foregår i samarbejde med patienterne og klinikerne, også for at sikre mulighed for senere implementering. 

Om Forskningsenhed Vest: Forskningsenhed Vest har til huse på 4. sal i Psykiatrisygehuset Slagelse. De forskellige forskningsfelter og de forskellige stadier af udvikling og forskning, gør det nødvendigt at bruge mange forskellige forskningsmetoder, både kvantitative og kvalitative, samt at kombinere de forskellige videnskabsteoretiske tilgange. Der arbejdes meget med at udvikle eller hjemtage nye forskningsmetoder og nye behandlinger, herunder også komplimentære psykoterapeutiske behandlinger. 

Metodemæssigt arbejdes der særligt med Single Case Experimental Design i samarbejde med statistikker As​soc. Professor Mariola Moeyaert, University at Albany, US og med narrativ kvalitativ analyse i samarbejde med Prof. Larry Davidson, Yale University, US​. Derudover har forskergruppen et betydeligt samarbejde med flere danske forskningsmiljøer, og med en række internationale eksperter. 

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Region Sjælland - Psykiatrien Vest

Forskningsenhed for Psykoterapi og Psykopatologi

Fælledvej 6, 4. sal

4200 Slagelse