Gå til indhold

Omfavner kompleksiteten ved den tidlige udvikling – med højde for køn og neurodiversitet

Efter at være uddannet læge fra Frankrig, startede jeg som forsker i Region Sjælland efter en introduktionsstilling i Børne- og Ungdomspsykiatrien.

Efter at have arbejdet nogle måneder med unge med psykiske udfordringer og deres familier, begyndte jeg at undre mig over hvordan deres psykiske tilstande debuterede og forværredes. Jeg lagde mærke til at der allerede, så tidligt som i spædbarnsalderen, var tegn på vanskeligheder. Min fascination af den tidlige udvikling begyndte at vokse. Mit syn blev mere nuanceret i takt med at jeg oplevede en stor forskel på den tidlige udvikling i mine patienters historier. Jeg oplevede, blandt andet, at symptomatologien ved udviklingsforstyrrelser hos pigerne ikke altid var lige så tydelig som den var hos drengene. Derfor, var det naturligt for mig at vælge den forskningsvej, hvor jeg kunne få lov til at fordybe mig i emnet, formulere mine egne hypoteser ud fra min kliniske erfaring og få mulighed for at undersøge og besvare mine egne spørgsmål.

Udover min interesse i udviklingen af de første leveår, er jeg også nysgerrig på fostres indre liv, gravide kvinder med psykiske sårbarheder samt interaktionen mellem mor og spædbarn, og dens store rolle for spædbørns senere udvikling.

Tilbage til Forskningsteamet

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Region Sjælland

Afdeling for Børne og Ungdomspsykiatri - Forskningsenheden

Poppelhuset, 2. sal

Smedegade 16

4000 Roskilde