Forskningsprojekter

DAN-PACT er et forskningsprojekt, der foregår som et samarbejde mellem forskning og klinik i hele Børne- og Ungdomspsykiatrien i Danmark.

Vi undersøger effekten af PACT (Paediatric Autism Communication Therapy), der er en behandling, udviklet til børn med en diagnose inden for autismespektret. PACT-behandlingen foregår som et samarbejde mellem forældre og en terapeut.

DAN-PACT er et randomiseret klinisk forsøg, der skal evaluere om PACT-behandling forbedrer kommunikation mellem barn og forældre og dermed barnets funktion i hverdagen, sammenlignet med den sædvanlige støtte og behandling. PACT har i et tidligere studie vist gavnlige effekter på graden af autismesymptomer, og effekten kunne også måles seks år efter, at behandlingen var afsluttet. Målgruppen er familier med børn i alderen 2-6 år, der for nylig har fået en diagnose inden for autismespektret i et af de regionale børn- og ungdoms-psykiatriske ambulatorier.

PACT-behandlingen anvender video feedback-teknik i terapi-sessionerne. Terapeuten hjælper forældrene til at genkende og forstærke den vellykkede kommunikation med barnet. PACT-sessionerne foregår i børne- og ungdomspsykiatrien, eller online via en sikker internet video-forbindelse og varer omkring 1,5 time. Der tilbydes 12 sessioner i seks måneder efterfulgt af 6 månedlige booster sessioner. Forældrene øver de individuelt tilpassede strategier hjemme med barnet under leg i ca. 30 minutter om dagen og de sender en 10-minutters videooptagelse af deres legeinteraktion til terapeuten, ca. hver anden uge. Efter PACT behandlingen afsluttes cirka efter 12 måneder.

Projektet udføres i et tæt samarbejde mellem forskningsenheder i alle fem regioner i Danmark.

Projektansvarlige: Pia Jeppesen og Martin Vestergaard Gøtzsche

I denne undersøgelse udviklede og evaluerede vi et transdiagnostisk, modulbaseret og tilpasningsdygtigt kognitiv adfærdsterapeutisk (KAT) program til følelses- og adfærdsmæssige problemer hos børn (Mind My Mind, MMM), baseret på den voksende evidens for, at transdiagnostiske tilgange viser effekter der svarer til de diagnose-specifikke KAT-interventioner. Resultaterne fra den randomiserede effektivitetsundersøgelse, der inkluderede 396 unge der tilfældigt blev tildelt enten MMM eller vanlig behandling (MAU), viste at MMM var overlegen i forhold til at reducere de forældrerapporterede konsekvenser af mentale sundhedsproblemer med en effektstørrelse på 0,6 18 uger efter behandlingstildeling. MMM udviste også overlegenhed på flere sekundære resultater, herunder symptomer på angst, depression, adfærdsmæssige problemer, skolegang og daglig funktion, med vedligeholdelse af virkninger efter 26 uger, og en cost-effectiveness analyse antyder at interventionen sandsynligvis var omkostningseffektiv. Vi studerer i øjeblikket langtidsvirkningen ved hjælp af forældre-rapporterede resultater efter 3 år, suppleret med registerbaserede resultater, sammen med cost-effectiveness analyser. Studiet finansieres af ubegrænsede bevillinger fra TrygFonden og Lundbeckfonden.

Projektansvarlig: Pia Jeppesen

CCC2000 har en unik position blandt internationale fødselskohorter ved systematisk at have udforsket mental sundhed og forskellige dimensioner af psykopatologi siden barndommen i en fødselskohorte med sekstusind børn fra den generelle befolkning. Indtil nu er grundige vurderinger blevet udført ved fire tidspunkter op til midten af ungdommen. Den planlagte 25-års undersøgelse vil udvide vores kortlægning af udviklingsmønstrene for sundhed og psykopatologi og relaterede resultater med hensyn til deltagelse i samfundet, uddannelse og/eller beskæftigelse i tidlig voksenalder.

Vi sigter mod at fortsætte vores longitudinelle undersøgelser af fire nøgleområder inden for dimensionel psykopatologi: a) mental sundhed og generel psykopatologi, b) kropslig stress, der manifesterer sig som funktionelle somatiske symptomer og helbredsbekymringer, c) utilfredshed med kroppen, forstyrret spiseadfærd og spiseforstyrrelser og d) psykotiske oplevelser og sårbarhed for psykose. Med opfølgningen i tidlig voksenalder kan vi afgrænse alders- og tidsrelevante sårbarhedsmarkører og beskrive forekomsten og persistens af forskellige symptomdomæner, såvel som overlap mellem dem.

CCC-2000-studierne udføres i samarbejde mellem seniorforskere tilknyttet forskningsinstitutioner på tværs af flere danske regioner. CCC2000-kohorten er baseret på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF) i Region Hovedstaden. Forskningsinitiativerne ledes af styregruppen, der inkluderer professorerne Pia Jeppesen, Charlotte Ulrikka Rask, Anne Mette Skovgaard, Nadia Micali og seniorforsker Else Marie Olsen.

Projektansvarlige: Pia Jeppesen

NeuroMAP undersøger, hvordan neurobiologiske, sensoriske, sproglige og social-kommunikative markører er associeret med autistiske træk, emotionelle problemer og funktionsniveau hos børn med autisme og deres jævnaldrende. Undersøgelser inkluderer kognitiv og psykiatrisk udredning med standardiserede instrumenter, eksperimentel undersøgelse af sensoriske, sproglige og social-kommunikative sårbarheder og hjerneaktivitet målt med elektroencefalografi (EEG) og hjernestruktur målt med magnetisk resonans billeddannelse (MRI).
Projektet er støttet af: Sofiefonden, Helsefonden, Region Sjællands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond & Psykiatriledelsens forskningsfond, Region Sjælland.

Projektansvarlig: Martin Vestergaard Gøtzsche

Unge med multiple sociale og mentale helbredsproblemer falder ofte mellem to stole, når hjælpen kræver tværsektorielle samarbejder. Det kan medføre betydelig ulighed i sundhed og resulterer i betydelige samfundsøkonomiske omkostninger både på kort og lang sigt. I en stor, tværfaglig gruppe arbejder vi i My Avenue to HelP (MAP) på at undersøge om vi kan gennemføre og implementere principper fra ”Adaptive Mentalization-Based Integrative Treatment” (AMBIT) i et større pilotstudie. Baseret på disse principper er et innovativt samarbejde mellem børne- og ungdomspsykiatriske afdelingen og to kommuner blevet stablet på benene med henblik på at skabe et teambaseret, tværfagligt samarbejde baseret på fælles principper, manualer, træning, supervision og værktøjer til at hjælpe gruppen af unge med multiple vanskeligheder. Vi sigter mod at tilbyde tilpasset og integreret støtte og behandling af høj kvalitet på tværs af kommuner og psykiatri ved desuden at inddrage ressourcer fra familie og netværk, såsom nøglepersoner fra skole, sport-, kunst- eller frivillige organisationer. Hjælpen vil bygge på de eksisterende relationer og ressourcer i den unge persons netværk for at sikre bæredygtighed af interventionen på sigt.

Projektet er støttet af: Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) & Savværksejer Jeppe Juhls og Hustruo Ovita Juhls Mindelegat.

Projektansvarlige: Pia Jeppesen og Martin K. Rimvall

Projektet handler om unge patienters overgang fra børneafdelinger til voksenafdelinger. Her får de færre konsultationer og mindre støtte. Den bratte overgang ofte resulterer i afbrydelse af behandlingen eller alvorlige komplikationer. CAT vil medvirke til at etablere bedre transitions-processer imellem afdelingerne.

Hver femte ung i programregionen lider af alvorlig eller kronisk sygdom. De unge patienter er afhængige af støtte fra deres forældre og sundhedsvæsenet. Når de fylder 18 år er de dog på egen hånd, fordi de automatisk overgår fra børne/unge afdelingen til voksenafdelingen, med færre konsultationer og mindre støtte. En brat overgang kan resultere i afbrydelse af behand-lingen eller alvorlige komplikationer – i værste fald tidlig død. Afbrudt sundhedsbehandling er også et socioøkonomisk problem. Derfor er det afgørende at overgangen fra barn til voksen i sundhedsvæsenet får mere opmærksomhed.

CAT (Child to Adult Transitions) er et tværregionalt projekt som vil forbedre overgangen fra barn- til voksenbehandling og minimere risikoen for at patienterne ”tabes” i overgangsperio-den. CAT udvikler og implementerer transitionsprogrammer på tværs af grænser baseret på forskning om unge patienters behov og erfaringer. Programmerne forbereder patienterne på deres transitionsproces via transitionsteams, workshops og digitale løsninger. CAT bygger på tværnationalt samarbejde, erfaringsudveksling og kapacitetsopbygning imellem hospitalerne. Dermed yder Danmark og Tyskland i fællesskab en stærk indsats for understøttelsen af unge patienter.

Støtteprogram:   Interreg Deutschland Danmark
Projektløbetid:    01.01.2023 – 31.12.2025
Projektbudget:    3.929.226 Euro
EU-støtte:           2.553.997 Euro

Projektpartnere

• Reumatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital
• Forskningsenheden i Staben, Sjællands Universitetshospital
• Børne- og Ungeafdelingen, Slagelse Sygehus
• Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri (CAMHS), Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde
• Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland, Slagelse
• Trifork Public A/S, Aarhus
• Lehrstuhl Gesundheit und Prävention, Institut für Psychologie, Universität Greifswald
• Klinik für Kinder- und Jugendmedizin, Universitätsklinikum Schleswig-Holstein, Lübeck
• Zentrum für Integrative Psychiatrie ZIP gGmbH, Lübeck & Kiel
• Comprehensive Center for Inflammatory Medicine (CCIM), Universitätsklinikum Schleswig-Holstein, Kiel

Projektet er medfinanseriet af den Europæiske Union

Læs mere i denne danske nyhedsartikel om CAT

Projektansvarlige: Pia Jeppesen og Rikke Engberg Mortensen

BU-LOFUS er børn og unge-delen af Lolland-Falster Undersøgelsen (LOFUS), som er en tværsnits-befolkningsundersøgelse udført i 2016-2020. Undersøgelsen indeholder biometriske data samt besvarelse af spørgeskemaer for både børn, unge og forældre fra et af Danmarks socialt belastede udkantsområder, hvilket gør undersøgelsen unik i forhold til andre befolkningsundersøgelser. Det psykometriske materiale for BU-LOFUS omhandler bl.a. informationer om psykisk trivsel (SDQ), autisme- og psykoselignende symptomer og spiseadfærd.
I BU-LOFUS forskes der i sammenhæng mellem trivsel, autisme- og psykoselignende symptomer eller spiseadfærd, og beskyttende eller belastende faktorer hos forældrene eller hos børn og unge selv (angst, depression, familieforhold, livsstil, fritidsaktiviteter, ensomhed mv.). Forskningen har til formål at forbedre tidlig opsporing af børn og unge med psykiske symptomer med henblik på forebyggelse af psykisk mistrivsel.

Projektansvarlig: Susanne Vinkel Koch

Forskellige projekter som primært anvender data fra danske patientregistre til at belyse prædikterende faktorer for udvikling af spiseforstyrrelse samt vedligeholdende faktorer for at få længerevarende eller komplicerede forløb af spiseforstyrrelser. Aktuelt undersøger vi, hvem af de spiseforstyrrede der bliver indlagt, og hvad der prædikterer længerevarende indlæggelser, samt hvilke børn og unge med spiseforstyrrelser som gen-henvises til videre behandling i voksenpsykiatrien.
I de forskellige projekter samarbejdes der med forskere på KU, AAU og Region Hovedstadens psykiatri.

Projektansvarlig: Susanne Vinkel Koch

Flertallet af børn og unge med autisme udviser sensorisk sårbarhed. Selvom sensorisk sensitivitet er et diagnostisk kriterie ved autisme, så mangler vi stadig objektive metoder til screening for sansefølsomhed. Studier tyder på, at børn med autisme har en ubalance i måden sensoriske input bearbejdes, som ser ud til at medføre en sårbarhed over for perceptuel kompleksitet og sensorisk støj. Projektet sigter mod at opkvalificere den tidlige opsporing af autisme og på længere sigt at fremme mental sundhed hos børn og unge med autisme. Derfor har projektgruppen udviklet to brugervenlige digitale testprogrammer, der måler, hvordan visuel sansestøj og perceptuel kompleksitet påvirker barnets opmærksomhedsfunktioner og arbejdshukommelse. Testene er designet til at blive udført på en touch screen tablet og vil med få omkostninger kunne implementeres i den kliniske praksis, såfremt testene imødekommer videnskabelige standarder for proof-of-concept.

Ph.d.-projektet har til formål, at undersøge om opmærksomheden hos børn med autisme er sårbar over for perceptuel kompleksitet og visuel støj, og hvordan percpetuel sensitivitet er associeret med autistiske træk, funktionsniveau og variationer i hjernestruktur. 60 børn med autisme i alderen 7-14 år og 86 matchede kontroller har gennemgået autismescreening, kognitive undersøgelser, kliniske observationer, forældre- og lærerrapporteringer og er skannet med magnetisk resonans billeddannelse (MRI).

Den visuelle søgningstest fra projektets 1. fase. Paradigmet er designet så det er muligt for barnet selv at betjene på en tablet efter meget korte instruktioner. Forsøget starter når barnet trykker på den grønne knap. Et ”target” præsenteres øverst på skærmen hvorefter det visuelle søgefelt vises med et identiske ”target” gemt blandt distraktorer. Den visuelle søgningstid fra præsentationen af søgefeltet og indtil målet er identificeret udtrykker den visuelle følsomhed og barnets opmærksomhedskontrol.

Projektet er støttet af: Sofiefonden, Helsefonden, Region Sjællands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond & Psykiatriledelsens forskningsfond, Region Sjælland.

Projektansvarlig: Siv T. H. Peitersen

Det overordnede emne for mit ph.d.-projekt er kønsforskelle i tidlig udvikling hos børn med neurotypisk udvikling, Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) og Attention Deficit and Hyperactivity disorder (ADHD). Mit projekt gennemføres som en del af et stort, pragmatisk, multicenter, randomiseret klinisk forsøg (DAN-PACT) af "pædiatrisk autisme kommunikations-terapi" (PACT) kombineret med sædvanlig behandling og sammenlignet med sædvanlig behandling alene hos børn i alderen 2-6 år med autisme. Som en del af min ph.d., vil jeg beskrive DAN-PACT populationen for at se om den er repræsentativ for Danmarks befolkning og undersøge om der blandt deltagerne er kønsforskelle ift. demografiske og kliniske faktorer.

Parallelt, arbejder jeg med epidemiologiske data fra en fødselskohorte (Copenhagen Child Cohort 2000). Jeg vil eksplorere kønsforskelle i tilstedeværelsen af abnormiteter i forskellige udviklingsmilepæle (motorik, sprog og kommunikation/social udvikling) og fysiologiske regulatoriske processer (søvn, spisning og emotionel respons) i det første leveår ud fra sundhedsplejerskedata i både almindelig befolkning, men også i børn der senere får en diagnose af ASF og ADHD.

Projektansvarlig: Manon Varenne

Formålet med min forskning er at undersøge om der er nogle særlige forhold, der kan forudsige om børn senere får behov for psykiatrisk behandling og dermed undersøge mulighederne for at ændre livsbanen for børn og unge med mentale problemer. Mit projekt vil kombinere observationelle studier baseret på to forskellige kohorter, Mind My Mind (MMM) og Copenhagen Child Cohort 2000 (CCC2000).

I det første studie undersøges anvendeligheden af en stadiebaseret model til hjælpsøgende børn og unge, ved at undersøge hvorvidt et stigende stadietrin afspejler en øget risiko for brug af psykiatriske tilbud og en vifte af andre udfald.

I det andet studie undersøges en række faktorer fra spørgeskemaundersøgelser samt forskningsdiagnoser stillet ved brug af Development And Well-Being Assessment (DAWBA), for om de kan forudsige et senere behov for psykiatriske tilbud hos børn der deltog i MMM-forsøget.

Det tredje studie er en 10 års opfølgning af CCC2000, et stor kohorte født i år 2000, hvor vi vil undersøge, hvorvidt DAWBA kan bruges til at forudsige kliniske vigtige udfald i de danske register indtil deltagerne er 21 år.

Mit håb er at kunne bidrage med viden, der gør det muligt at matche de rette indsatser, til de rette børn – rettidigt.

Projektansvarlig: Louise Fugl Madelaire