Psykiatrisk Sygepleje

I dette studie undersøges og implementeres det firedelte risikovurderingsredskab DUNDRUM (Dangerousness, Understanding, Recovery and Urgency Manual). DUNDRUM bidrager til at forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden af beslutningstagningen omkring triagering til forskellige sikkerhedsniveauer samt prioritering af indlæggelser og flytninger af patienter. Endvidere vurdering af pleje – og behandlingsinitiativer, samt hvornår patienten er klar til udskrivelse eller flytning til lavere sikkerhedsniveau.
DUNDRUM-1 triagerer ift. hvilket sikkerhedsniveau patienten har behov for. Om patienten kan være i ambulant regi eller har behov for indlæggelse samt i hvilket regi (åbent, lukket, almen eller specialiseret retspsykiatri).
DUNDRUM-2 triagerer ift. hvor meget det haster med at bringe patienten til det nødvendige sikkerhedsniveau (DUNDRUM-1). Dette bidrager til at beslutte hvem på en venteliste af visiterede patienter til indlæggelse på et givent sikkerhedsniveau er den mest presserende at flytte/indlægge.
DUNDRUM-3 vurderer ”effekten” af de pleje- og behandlingsinitiativer, som er iværksat indenfor fem områder af pleje og behandling: fysisk helbred, mentalt helbred, stoffer og alkohol, problemadfærd og en bred kategori som der omfatter social-, familie- og arbejdsliv.
DUNDRUM-4 vurderer graden af (klinisk) recovery som patienten har opnået på baggrund af pleje- og behandlingsinitiativerne. Og er beslutningsstøtte (sammen med DUNDRUM-3) til at vurdere om patienten kan flyttes til et andet (lavere) sikkerhedsniveau.

Kontakt Christian Lie Delcomyn for yderligere information

Baggrund
Efterladte ved selvmord har øget risiko for psykiske problemer, såsom depression, angst og suicidalitet. Sorg efter selvmord kan betragtes som en ‘disenfranchised grief’, hvor den sørgende ofte ikke er i stand til at vise sin sorg offentligt på grund af en samfundsmæssig berøringsangst med at tale om og forholde sig til selvmord. Det kan give en følelse af isolation. Bruger-styret støtte til mennesker der har mistet til selvmord er udbredt og forskning viser, at det at dele erfaringer med andre i en lignende situation, at have et sted hvor man kan sørge og føle man hører til kan have en positiv betydning for de efterladtes recovery-proces. Men det kan også være konfliktfyldt og svært at deltage i denne form for støtte og det er højst sandsynligt ikke en hjælp for alle efterladte. Der mangler undersøgelser af, hvorfor nogle af de mennesker, der opsøger bruger-styret støtte fravælger støtten efter nogle få møder. En scoping review har vist, at der kun er en undersøgelse, der direkte har undersøgt årsager til at forlade en støtten, hvilket for eksempel var begrundet i facilitatorernes færdigheder.

Formål
Undersøgelsen af erfaringer og behov hos efterladte efter selvmord, der trækker sig fra peer-styret støtte efter 1-2 kontakter bidrages med ny viden om, hvad der kan forhindre deltagelse i peer-styrede støtte blandt de efterladte, der i første omgang søger efter peer-støtte. Det er værdifuld viden for de NGO'er, der udbyder støtten og som har mulighed for at tilpasse deres støtteaktiviteter, og for fagpersoner, der på et informeret grundlag bedre kan vejlede selvmordsefterladte til en passende tilgængelig støtte i civilsamfundet.

Metoder
En kvalitativ interviewundersøgelse med 12 – 16 voksne, der efter 1-2 kontakter til brugerstyret støtte fravælger at anvende den. Det empiriske materiale analyseres med refleksiv tematisk analyse.

Kontakt Lisbeth Hybholt for yderligere information

Dette kvalitative forskningsprojekt har til formål at skabe ny viden om recovery- og identitetsprocesser hos unge, der oplever debuterende psykose. Via et kvalitativt litteraturstudie samt interviewbaserede undersøgelser af unges hverdagslivserfaringer bidrager projektet med perspektiver på hvad der særligt kendetegner recoveryprocesser hos unge samt hvordan recovery kan understøttes i ungdommen.

Informanter i undersøgelsen rekrutteres via OPUS i Roskilde, et toårigt ambulant tilbud om tidlig og specialiseret psykoseintervention. Projektet følges af en medforskergruppe af voksne med personlig erfaring med psykose og recovery i ungdommen. Projektet har fokus på hvordan unges recovery bliver mulig i de forskelligartede kontekster, som unge færdes i - dog med recoveryerfaringer under og efter tilknytning til OPUS som fællestræk. Det skyldes, at alle deltagere er eller har været tilknyttet OPUS og at det fortsat diskuteres hvor lange OPUS-forløb bør være samt hvordan overgangen til efterfølgende tilbud kan udformes.

Projektet er tilknyttet Kompetencecenter for Debuterende Psykose, Psykiatrien Øst, samt Klinisk Institut ved Syddansk Universitet under hovedvejleder, lektor, forskningsleder og sygeplejerske Lene Lauge Berring.

Kontakt Ida Storm for yderligere information

I dette ph.d. projekt er der i samarbejde med Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse udviklet en hjemmeside som skal støtte forældre til børn og unge med selvmordshandlinger. Projektet har et participatorisk design og forældre har samarbejdet med forskere i udviklingen af dens indhold og layout. Hjemmesiden indeholder forskellige typer af psykoedukation. En chat robot, video klips med forældre, dog gengivet af skuespillere, som fortæller om deres erfaringer med at mestre problemstillinger, der opstår i kølvandet på barnets/den unges selvmordshandling, spørgsmål og svar (Q&A) og andet skriftlig information. Alle delstudier i ph.d. projektet er baseret på kvalitative metoder og bidrog til hjemmesidens konstruktion. En metaetnografi som er en syntese af eksisterende forskning omkring pårørendes oplevelser af at drage omsorg for personer med selvmordshandlinger. Videointerviews med forældre hvor datamaterialet blev brugt til at udarbejde manuskripter til skuespillere og undersøge hvordan barnets selvmordshandling foranlediger en identitetsrekonstruktion hos forældre. Afholdelse og lydoptagelse af workshops hvor forældre og forskere udviklede hjemmesiden og hvor datamaterialet blev brugt til at undersøge udvikling af ejerskabsfølelse.

Kontakt Anette Juel Kynde for yderligere information

Baggrund:
Sundhedsvæsenet står overfor en stor udfordring med den stigende mangel på sygeplejersker. Et af de mest påvirkede områder er plejen af ældre patienter over 65 år, som lider af flere samtidige sygdomme. Denne gruppe har ofte både somatiske og psykiske udfordringer, hvilket gør plejen kompleks. Der er en øget risiko for utilsigtede hændelser som medicinfejl, fald eller forkerte udskrivelser. Mangel på sygeplejersker forstærker disse udfordringer og skaber et behov for løsninger, der understøtter både patienter og sundhedspersonale.

Projektets formål:
Projektet sigter mod at forbedre både sygeplejerskernes arbejdsmiljø og patienternes sikkerhed gennem udviklingen af en intervention, der understøtter sygeplejerskernes evne til at identificere områder, hvor deres indsats har størst indflydelse på patienternes sikkerhed. Ved at anvende specifikke indikatorer vil projektet kunne forudse og forebygge risici relateret til arbejdsbelastning og pleje af sårbare patienter.

Hvordan vi arbejder:
Projektet er et samarbejde mellem flere institutioner herunder Region Sjælland, SDU og Professionshøjskolen Absalon. Vi arbejder tæt sammen med både sundhedsprofessionelle og borgere i Region Sjælland for at sikre, at de løsninger, vi udvikler, er relevante og anvendelige i praksis. En vigtig del af projektet er at samle viden og erfaringer fra dem, der arbejder tæt med ældre, multisyge patienter, for at udvikle en løsning, der skaber konkret værdi i hverdagen.

Hvordan det kommer til at hjælpe:
Projektet fokuserer på at forbedre sygeplejerskernes arbejdsmiljø og deres evne til at levere sikker pleje. Dette vil reducere risikoen for utilsigtede hændelser hos de ældre patienter og samtidig skabe et bedre arbejdsmiljø for sygeplejerskerne. Resultatet er et projekt, der bidrager til at fastholde sygeplejerskerne i deres rolle og reducere stress og belastning i arbejdet.

Mål:
Projektet har som mål at udvikle en prototype på en intervention, der kan bruges til at identificere risikofaktorer og sikre bedre pleje af ældre patienter. Løsningen skal bidrage til at forebygge sikkerhedsbrud og samtidig skabe et støttende arbejdsmiljø for sygeplejerskerne.

Kontakt Trine Vintersborg for yderligere information

At forstå og håndtere truende og voldelig adfærd er en udfordrende del af sundhedsprofessionelles arbejde, og sektorens efterspørgsel på hjælp indikerer et behov for træning i deeskalering. Det forskningsbaserede Koncept for Relationer og Deeskalering har til formål at forebygge og nedsætte vold. For at imødekomme en velkendt læringsform på somatiske hospitaler er der udviklet en kompetencestation i deeskalering, der, gennem forberedelse og test af færdigheder, øger sundhedsprofessionelles praktiske og teoretiske kompetencer. Projektet er støttet af TRYG fonden.

Kontakt Lene Lauge Berring for yderligere information

Baggrund
Der er behov for innovative og non-farmakologiske interventioner for at understøtte en recovery-orienteret praksis på akutte psykiatriske afdelinger. Som en del af en recovery-orienteret psykiatri ønskede vi at samskabe (patienter, personale, forsker) en intervention, der endte med at blive kaldt ”Ønskebrønden” og ”Ønskeøen” af patienter og personale på afdelingerne. Interventionen består af gentagne ønskemøder, hvor patienterne kan komme med ønsker til almene forbedringer på afdelingen. På den måde får de mulighed for at påvirke domænerne som fx det fysiske miljø, personalet og patientfællesskabet.

Formål
At bidrage med ny viden om samskabelse af bæredygtige recovery-orienterede interventioner på akutte psykiatriske afsnit

Metode
Projektet er designet som et handlingsorienteret forskningssamarbejde. Det empiriske materiale er genereret gennem lydoptagelse af interventionsgruppernes møder på tre akutte afsnit og observation af ønskemøderne i en periode på 12 måneder på hvert afsnit. Herunder en spørgeskemaundersøgelse af patienternes oplevelse af ønskemøderne med tre spørgsmål inspireret fra CHIME: fællesskab, mening og empowerment.

Resultater
Fundene vil vise hvile barrierer og facilitatorer, såsom ejerskab, vilje til at forandre praksis ud fra patienternes ønsker, der er i spil når man samskaber og udruller en recovery-orienteret intervention, samt hvilken betydning det har for både patienter og personale, at deltage i samskabelsen og hvilken indflydelse møderne får for forandringer i praksis.

Konklusion
Det er essentielt at gennemføre en lokal samskabelsesproces hvor interventionen tilpasses den enkelte afdeling i samarbejde med erfaringseksperter, ansatte og ledere.

Kontakt Lisbeth Hybholt for yderligere information