Tilbuddet henvender sig til forskere i Region Sjælland og på SDU, der ønsker at lære om, modtage og give sparring på forskningsprojekter.
Hvis der er plads, kan præ-ph.d. studerende deltage i et begrænset antal.
Man kan deltage, hvis man ønsker at følge forløbet over mindst ét semester og har aftalt det med nærmeste leder.
Deltagerne sender en motiveret anmodning til Lise Bach Østergaard lbos@regionsjaelland.dk
Anmodningen indeholder en beskrivelse af det projekt, man påtænker at arbejde med.
Møderne bookes i deltagernes kalendere.
Mødeform:
Møderne er virtuelle. Der vil være fokus på de individuelle og selvstændige projekter, men der lægges samtidig stor vægt på dynamikken mellem deltagerne og deres interaktion med hinanden.
Forløbet tilrettelægges med 4-5 møder hvert semester. Hvert møde varer 2 timer. Møderne modereres af tovholderne, og det forventes at de enkelte deltagere præsenterer egne projekter eller teoretiske oplæg og forbereder sig til møderne.
Der er følgende forventninger til dette kursus:
- Du skal have læst og forberedt dig til det udsendte materiale før hver workshop, beregnet til ca. 20 timer (4 timer pr. gang)
- Mindst 80% deltagelse er påkrævet, hvis du vil have 1 ECTS point/kursusbevis