Gå til indhold

Organisering

Se kontaktoplysninger
Informationer om organiseringen af IPS Sjælland.

Samarbejdet om IPS-forløb i Region Sjælland tager afsæt i det enkelte jobcenter og Psykiatriens organisering og ansvar for hhv beskæftigelsesindsatsen og den psykiatriske behandling.
Der er 17 kommuner og 3 psykiatriske distrikter i Regions Sjælland (som er hhv. Østsjælland, Sydsjælland og Vestsjælland).

De kommuner som ønsker at tilbyde IPS-forløb til deres egne borgere gør det i samarbejde med den psykiatri, som dækker et større kommunalt optagerområde. Derfor organiseres IPS-samarbejdet på tværs af kommunerne i 3 klynger, svarende til de 3 psykiatriske distrikter. Derved matcher vi projektet til de interne referencesystemer i begge sektorer og undgår derved at skabe behov for nye tværgående samarbejdsfora mellem sektorerne.

Pointen er samtidig, at IPS-indsatsen bliver en integreret del af den daglige drift i både jobcenteret og i Psykiatrien.

Fordelen for Psykiatrien består i, at samarbejdet med kommunerne følger den samme klinisk anerkendte metode og foregår efter en fælles procedure og aftaler omkring kommunikation, møder og kontakter på tværs og omfattende de fleste kommuner i regionen.

Det vil ligeledes være en fordel for den enkelte kommune, at der samarbejdes om implementering, uddannelse i metoden, supervision, opfølgning og læring på tværs. Den enkelte kommune behøver som udgangspunkt, derfor kun at udpege medarbejderressourcer til opgaven, og disse bevarer deres organisatoriske og ledelsesmæssige tilknytning i jobcentret.

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Region Sjælland

IPS Sjælland

Fælledvej 6

4200 Slagelse

Skriv til os

Øvrig information

IPS ambassadør Johannes Patursson
Psykiatrien Region Sjælland
johpa@regionsjaelland.dk