Gå til indhold

Relevante borgere under 65 år kan nu også booke tid til vaccination

Er du i målgruppen for vaccine mod influenza og covid-19, så kan du bestille tid til vaccination. Find ud af, om du er i målgruppen, og hvordan du bestiller tid.

Borgere under 65 år, som på grund af en sygdom eller tilstand har risiko for alvorligt sygdomsforløb med covid-19 eller influenza, kan nu booke tid til gratis vaccination.

Det er for eksempel borgere med svært nedsat immunforsvar, hjerte-kar-sygdom eller lungesygdomme som KOL eller astma.

Yderligere sygdomme og tilstande kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

Personer med kronisk sygdom tilbydes vaccination mod influenza og covid-19 - Sundhedsstyrelsen

Derudover tilbydes alle førtidspensionister en gratis influenzavaccine.

Relevante borgere under 65 år vil ikke modtage en invitation, men kan fra og med 26. september booke tid på vacciner.dk eller ved at kontakte Region Sjællands telefoniske vaccinebooking.

Når der bookes tid, er det til vaccination i perioden 1. oktober til 20. december 2024.

Særligt krav ved vaccinebooking

Borgere under 65 år vil, når de booker tid, blive bedt om at udfylde en såkaldt tro- og loveerklæring om, at sygdom eller tilstand betyder, at de er omfattet af det gratis vaccinationstilbud.

Børn er også omfattet af vaccinationstilbuddet for borgere under 65 år. Dog gælder der særlige betingelser for, hvor og hvornår børn kan blive vaccineret.

Find flere informationer om vaccination af børn