Af hensyn til såvel patienternes som personalets sikkerhed skal sikkerhedsnormeringen altid være overholdt, og der skal derudover være ikke-sikkerhedsdækkende personale til andre plejemæssige opgaver.
På baggrund af, at det aktuelt ikke er muligt at rekruttere tilstrækkeligt mange sundhedsuddannede mænd til dækning af sikkerhedsnormeringen, har afdelingen indgået kontrakt med sikkerhedsvirksomheden G4S, der har rekrutteret de nødvendige mænd til sikkerhedsdækningen.
De, der dækker sikkerhed, skal gennemgå uddannelse i sikkerhed samt løbende følge opfølgningskurser.
Uddannelse i sikkerhed og tilførsel af mandligt personale fra G4S har øget sikkerheden og trygheden i Sikringsafdelingen betydeligt.
Sikringsafdelingen indhenter ydermere udvidet straffeattest ved alle nyansættelser.