Gå til indhold

Tvang

Se kontaktoplysninger
Tvang kan blive nødvendig - hvis alle andre muligheder er afprøvet.

En patient på Sikringsafdelingen er under indlæggelsen omfattet af en række af de almindelige bestemmelser, som også patienter på de øvrige psykiatriske afdelinger er omfattet af. Det vil blandt andet sige bestemmelser i sundhedsloven og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.

Alle patienter, som er indlagt på Sikringsafdelingen, er indlagt i henhold til en retslig foranstaltning. Ingen patienter er indlagt frivilligt. Bestemmelserne om tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse i henhold til lov om Tvang i Psykiatrien kommer derfor ikke i anvendelse på Sikringsafdelingen.

I loven om anvendelse af tvang i psykiatrien kan der læses mere om de forskellige former for tvang i Psykiatrien, herunder anvendelsen af tvang på Sikringsafdelingen, der er reguleret af denne lov.

Ved enhver tvangsanvendelse har patienten ret til at klage og få hjælp dertil af sin kontaktperson eller bistandsværge/patientrådgiver.

Læs om dine rettigheder som patient i retspsykiatrien 

Sikringsafdelingen indberetter al anvendelse af tvang til Sundhedsstyrelsen.

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Slagelse

Sikringsafdelingen

Bygning 5

Grønningen 15

4200 Slagelse

Se kort

Find vej - Slagelse