Gå til indhold

Forskning / udvikling

Se kontaktoplysninger
Læs om Retspsykiatriens forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Retspsykiatrisk forskning i Region Sjælland omfatter klinisk og epidemiologisk forskning.

Igangværende projekter samt projekter under forberedelse falder primært indenfor områderne

  • Retspsykiatriske patienters karakteristika, patientforløb og behandling
  • Risikovurdering og håndtering

Få mere information under de enkelte projekter.

Retspsykiatriske patienters karakteristika, patientforløb og behandling

  • Dansk Retspsykiatrisk Database
    Retspsykiatrisk Afdeling indrapporterer data om retspsykiatriske patienter i Region Sjælland til den nationale retspsykiatriske database. Alle data forventes indrapporteret i løbet af formentlig 2025. Fra databasen vil man kunne trække afgørende viden ud om vigtige forhold der både ligger forud for og i løbet af den psykiatriske særforanstaltning. Det vil på sigt forbedre behandlingen

  • DUNDRUM
    I dette ph.d.-studie undersøges og implementeres det firedelte strukturerede kliniske vurderingsredskab DUNDRUM (Dangerousness, UNDerstanding, Recovery and Urgency Manual). DUNDRUM bidrager til at forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden af beslutningstagningen omkring triagering af retslige patienter til forskellige sikkerhedsniveauer samt prioritering af indlæggelser og eventuelle overflytninger af patienter. Endvidere også vurdering af pleje – og behandlingsinitiativer, samt hvornår patienten er klar til udskrivelse eller flytning til lavere sikkerhedsniveau.

  • Der planlægges iværksættelse af brug af særlige deeskalerende sansebehandling audio-visuelt på online platform til gavn for patienter under og efter indlæggelse.

Risikovurdering og håndtering

Retspsykiatriske patienters risiko for vold og kriminalitets recidiv samt identificering og forebyggelse af vold håndteres ved brug af ny international evidens samt udvikling af personalets viden om området, herunder særlig TrygTræning, der som en del af Psykiatriens Koncept for Relation og Deeskalering er en struktureret indsats for at skabe den gode relation til patienten, forebygge aggressiv adfærd og vold, samt bidrage til nedbringelse af tvang og ikke mindst er TrygTræning med til at forebygge og forhindre arbejdsskader.

Fokus er på metodiske tilgange til risikovurdering i form af BVC og SOAS registreringer til objektivisering af fremtidig voldrisiko.

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Slagelse

Sikringsafdelingen

Bygning 5

Grønningen 15

4200 Slagelse

Se kort

Find vej - Slagelse