Regionsfunktion for PTSD modtager henvisninger fra Psykiatrien i Region Sjælland, og henvisning fra privatpraktiserende psykiatere accepteres, hvis visitationskriterierne er opfyldt.
Målgruppe for Regionsfunktion for PTSD
Patienter med Posttraumatisk belastningsreaktion - PTSD som aktionsdiagnose. Patienten skal vurderes som egnet til terapeutisk behandling. Desuden skal det vurderes, at patienten ikke kan opnå behandlingseffekt af standard PTSD-behandling på grund af svære dissociative symptomer.
Patienter med kraftige dissociative symptomer i form af altomfattende flashback af længere varighed (minutter hvor patienten ikke er kontaktbar),
og/eller
udtalte symptomer på traumerelateret derealisation
og/eller
depersonalisation af længere varighed (op mod 1 time), der udfordrer patientens tilstedeværelse under behandling
Patienter, hvor PTSD formodes at være primærdiagnose og som er diagnostisk uafklaret trods grundig klinisk udredning, gerne med anvendelse af en eller flere semistrukturerede interview, som f.eks. CAPS, DSP-I.
Krav til udredning
Komorbide lidelser bør være afklaret og tilfredsstillende behandlet efter retningslinjer.
Krav vedrørende udredning er, at der bør foreligge en nuanceret vurdering af PTSD-tilstanden inden patienten modtages ved Regionsfunktion for PSTD.
PTSD-tilstanden bør derfor vurderes grundigt på Hovedfunktionsniveau i psykiatrisk regi. Regionsfunktion for PTSD kan vejlede vedrørende indledende udredning, og foreslå relevante udredningsværktøjer, der kan anvendes i vurdering af alvorlighed af PTSD-tilstand og PTSD-symptomer. Udredningsværktøj kan f. eks. være følgende:
Clinician-Administred PTSD Scale for DSM-5 (CAPS-5), International Traume-Interview for ICD-11 (ITI), Dissociativ subtype af PTSD interview til DSM-5 (DSP-I)
Følgende kriterier kan medføre eksklusion:
Akut selvmordsrisiko, som kræver et primært og akut fokus i behandlingen og således forhindrer igangsættelse af traumefokuseret behandling.
Henvises til akut/subakut behandling på hovedfunktionsniveau.
Voldsadfærd hvor traumefokuseret terapi vurderes kontraindiceret
Behandlingskrævende misbrug, som ikke er tilstrækkeligt stabiliseret i den igangværende behandling til at patienten kan indgå i traumefokuseret behandling.
Anden psykiske lidelse, der kræver primær behandling.
Henvisning fra speciallæge sendes til Psykiatrisk Visitationsklinik
lokationsnummer 5790001989385.
Henvisningen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at det kan vurderes, om patientens tilstand falder inden for visitationskriterierne. Beskriv klart hvilket/hvilke af de 4 kriterier, der vurderes at være opfyldt for at henvises fra hovedfunktionsniveau til regionsfunktionsniveau. Baggrunden for vurderingen skal fremgå tydeligt.
Der henvises i øvrigt til “Den gode henvisning”.
Kontakt
Adresse
Psykiatrien Slagelse
Regionsfunktion for PTSD - Slagelse
Bygning 2
Fælledvej 6, 1. sal
4200 Slagelse
Se kort
Find vej - SlagelseRing til os
Opdateret fredag den 3. mar. 2023