Gå til indhold

OPUS Behandlingen

Information om selve OPUS behandlingen.

OPUS behandlingen

Når man bliver psykotisk, indebærer det, at ens virkelighedsopfattelse ændres, og at man oplever sanseindtryk, tanker og følelser anderledes, end man plejer. Hukommelse, koncentration og evne til at planlægge kan også være påvirket. At blive psykotisk kan være en overvældende og angstfyldt oplevelse, også for dem, der er tæt på.

Det kan være svært at finde ud af, hvad der er og hvad der ikke er reelt, og hvor man kan få hjælp. Når et medlem af familien bliver psykotisk, påvirkes hele familien. Familien kan blive chokeret, bange og ked af det, når sygdomme rammer.

Støtte, større viden om psykose og behandling i kriseperioden kan hjælpe, så de nærmeste bedre bliver i stand til at forstå symptomer og håndtere vanskeligheder i forbindelse med sygdommen. Pårørendes nære kendskab til patienten er af stor betydning for at forebygge psykotiske episoder.

Den enkelte patient og dennes familie får som udgangspunkt tilknyttet en OPUS-behandler gennem to år. OPUS-behandleren vil være til kontinuerlig støtte og sørge for at holde kontakten, også selvom det er svært for patienten at møde op.

OPUS-behandleren er tovholder og sørger for at koordinere behandlingen i samarbejde med den enkelte, så behandling og opstart af skole/uddannelse/arbejde foregår i et passende tempo.

OPUS-behandleren er en del af det tværfaglige team i distriktspsykiatrien, hvor andre relevante fagpersoner efter behov bliver inddraget i behandlingen. Eksempelvis tilknyttes hver patient en læge, som er ansvarlig for bedst mulig tilrettelæggelse af den medicinske behandling.

Elementer i OPUS behandlingen

Afslutning af OPUS-forløb

I god tid før der er gået to år, forbereder man afslutning af forløbet.

Patienten afsluttes til egen læge, distriktspsykiatrisk behandling eller fortsætter hos praktiserende psykiater.

Læs pjece om OPUS behandlng i Psykiatrien Region Sjælland

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Vest

OPUS team Vest

Rosenvænget 15B

4300 Holbæk

Se kort

Find vej

Ring til os