Tilbud om individuelt forløb i Klinik for Ergo- og fysioterapi
Som patient indlagt i psykiatrien Syd, har du mulighed for at få et forløb med en ergoterapeut og/eller en fysioterapeut.
Kontakten til terapeuterne foregår gennem afsnittet.
Ergo- og fysioterapeuter samarbejder med din kontaktperson på sengeafsnittet
Aktiviteter/træning
Vi bruger både klinikken, sengeafsnit, terrænet, festsalen og byen, alt efter hvad planen er.
I fysioterapien arbejder vi blandt andet med:
- Individuelle forløb
- Undersøgelser
- Metoder: Kropsbevidsthedstræning, BBAT, tilpasset fysisk aktivitet, sansestimuli, arbejde med spændingsmønstre, balance og kropslig energi, samt coping- og mestrings-strategier.
I ergoterapi tilbyder vi blandt andet:
- Individuelle forløb
- Undersøgelser
- Metoder: ADL, craft, social færdighedstræning, sanseintegration og kognitiv metoder.
Specielt til ældre patienter tilbyder vi træning på hold og individuelt.
Åben klinik
Det er muligt at anvende vores træningssal, kuglebad og sanserum efter kl. 16 og i weekenden sammen med personale fra dit sengeafsnit.
Vær opmærksom på
Det er ikke tilladt at ryge indendørs i Psykiatrien Region Sjælland.
Du og dine pårørende er velkomne til at ryge i rygeområderne udenfor.
Forløbet i Klinik for Ergo- og Fysioterapi
Information om selve forløbet.
Dit forløb er en del af din behandling under din indlæggelse, derfor arbejder vi efter din behandlingsplan.
Vi arbejder ud fra, at:
- aktivitet er afgørende for sundhed, trivsel og udvikling
- man styrkes fysisk og psykisk gennem tilpasset træning og behandling, oplysning og formidling
- træning/aktivitet planlægges med udgangspunkt i den enkeltes behov og udfordringer
Vi arbejder med brugerstyret psykiatri, hvor vi tager udgangspunkt i dine ressourcer.
Der er mulighed for at udarbejde en genoptræningsplan til kommunen, hvis der er brug for yderligere genoptræning efter udskrivelse.
Fysioterapi
Fysioterapi handler om at styrke dine ressourcer og giver mulighed for positive kropsoplevelser, der forbedrer selvfølelsen.
Vi bruger kropsbevidsthedstræning med det formål at øge opmærksomheden på kroppens ressourcer og skabe opmærksomhed på sammenhængen mellem krop og psyke.
Ergoterapi
Ergoterapi handler om at styrke dine ressourcer og derved øge dine muligheder for at have den hverdag, som du ønsker.
Vi anvender aktivitet til at arbejde med daglige færdigheder, motivation, strukturering af hverdagen, socialt netværk, sanseintegration samt kognitive færdigheder.
Pårørende
Der kan være enkelte forløb i Klinik for Ergo- og fysioterapi, hvor det er relevant at medinddrage dine pårørende, hvis du giver dit samtykke til dette.
Kontakt
Adresse
Psykiatrien Syd
Klinik for Ergo- og fysioterapi - Vordingborg
Færgegaardsvej 15
4760 Vordingborg
Se kort
Find vej - VordingborgRing til os