Gå til indhold

Indlæggelse på afsnittet

Se kontaktoplysninger
Informationer til dig og dine pårørende, hvis du skal indlægges på afsnit U2.

Hvordan bliver du indlagt?

I afsnit U2 modtager og behandler vi børn, unge og voksne med alvorlige spiseforstyrrelser. Din egen læge, praktiserende speciallæge eller en læge fra et andet sygehuse kan via Psykiatrisk Visitationsklinik henvise til Center for spiseforstyrrelser. Du vil herefter blive indkaldt til samtale i det ambulante tilbud, Klinik for spiseforstyrrelser, hvor det vurderes hvilken behandling du skal tilbydes – herunder eventuel indlæggelse.

Du kan også blive overflyttet fra andre afsnit i børne- og ungdomspsykiatrien eller fra et andet sygehus.

Før du bliver indlagt, har du en samtale med en af læge eller andre fagpersoner fra afsnittet. 

Patientmappe

Hvis du bliver indlagt, får du udleveret en mappe, der blandt andet indeholder et velkomstbrev med information om kontaktpersoner og om afsnittet.
I mappen er der også en husordenen med praktiske oplysninger og ordensregler for afsnittet. Har du nogen spørgsmål, er du altid velkommen til at spørge personalet.


Hvad skal du medbringe?

Det en god idé selv at medbringe toiletsager, skiftetøj, sko til inde og ude brug og den medicin, du plejer at tage. Medicin vil vi opbevare og udlevere, når det skal tages.

Vi anbefaler, at du opbevarer så få penge, smykker og værdier som muligt under indlæggelsen og/eller lader personalet opbevare det på kontoret.

Du har selv ansvaret for penge, tøj og andre værdigenstande eksempelvis smykker. Afsnittet har ikke erstatningspligt, hvis du mister tingene, som du selv opbevarer.

Har du barberskraber, saks, neglefil eller andre skarpe og spidse genstande kan personalet eventuelt opbevare dem for dig og udlevere dem ved behov.

Du må gerne have nogle af dine egne ting med på værelset (for eksempel sengetøj, plakater, billeder, bøger og blade) eller, hvis der er noget andet, der har særlig betydning for dig.


Kontaktpersonordning

Du får tilknyttet tre sundhedsfaglige kontaktpersoner, når du bliver indlagt.

Kontaktpersonerne hjælper dig under forløbet og besvarer spørgsmål, så du oplever sammenhæng og tryghed i forhold til din undersøgelse og behandling.

Ordningen stopper, når du bliver udskrevet. Men du er velkommen til at kontakte os.

Hverdagen i afsnittet

Hverdagen i afsnittet er bygget op omkring en fast struktur med faste spisetider og planlagte aktiviteter. Det gør vi for at skabe en tryg, forudsigelig og genkendelig hverdag. Vi opfordrer dig til at deltage i de aktiviteter, der af aftalt for dig.

Hver morgen holder vi morgenmøde. Her planlægger vi dagens aktiviteter og fordeler eventuelle opgaver.

Der deltager altid personale i måltiderne for at støtte dig og dine medpatienter. 

Der sker forskellige ting i løbet af dagen for eksempel grupper og skole. Hvilken fase du er i, altså hvor langt du er kommet i din behandling, afgør hvilke grupper du indgår i.

Skolen er placeret i nabobygningen og drives af Roskilde Kommune. Lærerne på skolen tilrettelægger undervisningen så den tager hensyn til de behov du har. Der er mulighed for at begynde i skolen i det tempo, der passer dig. Du kan læse mere om skolen i pjecen.

Aftenerne bruger vi i fællesskab på sammen at se tv, spille spil eller være kreative sammen. 

Weekenderne planlægges i samarbejde med dit team og er et aktivt element i træningen i igen at opholde sig i eget hjem.

Praktisk

Kontakt

Adresse

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Center for Spiseforstyrrelser, U2 - Roskilde

Elmehus

Smedegade 16

4000 Roskilde

Se kort

Find vej - Roskilde