Gå til indhold

Indretning og faciliteter

Se kontaktoplysninger
Information om indretningen og hvilke faciliteter, der stilles til rådighed på afsnittet.

I afsnittet har vi plads til ni børn med en medindlagt forælder. Alle værelser er eneværelser med eget bad og toilet.

Afsnit U3 er et åbent afsnit. Afsnittet ligger i en nyere bygning. Vi har flere lyse fællesrum i afsnittet, hvor der er mulighed for at se TV, samles om et spil eller sidde og læse. Resten af afsnittet er et stort åbent fællesmiljø, der er delt op i to mindre områder.

Der er fælles spiseplads med fast bordplan for at sikre forudsigelighed, hvor vi som udgangspunkt spiser måltiderne sammen børn og personale. Medindlagte forældre kan spise sammen ved et andet bord i fællesmiljøet eller i vores forældrerum, der er placeret i vores underetage. De faste måltider bliver lavet af vores to kokke i køkkenet, der ligger midt i bygningen.

I afdelingen har vi et kreativt værksted, hvor der store dele af dagen kan laves kreative aktiviteter, som er tilpasset børnene. Vi har bordtennisbord, playstation og andre muligheder for aktivitet, som I kan benytte jer af, når der ikke er andre aktiviteter planlagt.

Afsnittet ligger i et naturskønt område nær skov og havn, hvor vi går ture og har mulighed for at lege ude, hvis vejret tillader det. Vi har en lille legeplads ved afsnittet, men går ind i mellem også til øvrige legepladser i nærområdet.

Vi har en intern skole i underetagen, hvor der er fastansatte lærere fra en lokal skole. Skolen ses som en vigtig del af dagligdagen.

Der er en motionshal på området, hvor vi fast går hen en gang om ugen.

For at skabe mest mulig ro for de indlagte børn, henviser vi besøgende til at være på værelset, eller at få henvist, hvor det kan lade sig gøre – ofte i vores underetage.

Kontakt

Adresse

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Børnepsykiatrisk afsnit U3 - Roskilde

Bygning 29

Smedegade 16

4000 Roskilde

Se kort

Find vej - Roskilde