Gå til indhold

Indretning og faciliteter

Se kontaktoplysninger
Information om indretningen og hvilke faciliteter, der stilles til rådighed på afsnittet.

I afsnittet har vi 13 sengepladser. Alle har enkeltværelser. Nogle værelser har eget bad og toilet. Der er fælles bad- og toiletfaciliteter, for de værelser der ikke har deres eget.

Afsnittet er et integreret afsnit, hvilket betyder, vi har mulighed for at skærme patienter i forskellig grad på afsnittet. Patienter, der har behov for skærmning, kan have svært ved at finde rundt, være plaget af uro og forvirringstilstand eller være indlagt mod deres vilje. For at beskytte og hjælpe den enkelte patient begrænser vi påvirkningen og mængden af indtryk fra omgivelserne. Gennem stabilitet kan vi hjælpe patienterne med at genvinde kontrollen og overblikket. Herigennem nedsætter vi risikoen for, at patienter skader sig selv eller andre, og vi mindsker risikoen for, at vi bliver nødt til at bruge tvang i behandlingen.

Der er flere lyse fællesrum i afsnittet, hvor der er mulighed for at se TV eller høre musik, samles om et spil eller sidde og læse en bog eller et blad. Desuden er der en hyggelig fælles dagligstue, hvor vi som udgangspunkt spiser måltiderne sammen. De faste måltider bliver bragt færdigtilberedte til afdelingen.

Der er også et aktivitetsrum, hvor vi samles om aktiviteter, som er tilpasset gruppen af patienter.

Vi bruger frisk luft, motion og gode synsindtryk som en del af behandlingen. I stueetagen har vi udgang til en dejlig lukket terrasse og et haveanlæg, hvor patienter har mulighed for at komme ud. Afsnittet ligger i et naturskønt område, hvor der er rig mulighed for at gå en tur enten med ledsager eller alene, hvis du er i stand til det.

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Øst

Afsnit Ø3 - Roskilde

Bygning nr. 1 (Lindehus, stuen)

Smedegade 16

4000 Roskilde

Se kort

Find vej - Roskilde