Gå til indhold

Indlæggelse på afsnittet

Se kontaktoplysninger
Informationer til dig og dine pårørende, hvis du skal indlægges på afsnit Ø1.

Hvordan bliver du indlagt?

Hvis du bliver indlagt foregår det typisk via den døgnåbne Psykiatriske Akutmodtagelse.

Din egen læge, distriktspsykiatrien, praktiserende speciallæge eller læge på andre sygehuse kan henvise til indlæggelse i afsnittet via Psykiatrisk Akutmodtagelse.

Du kan også blive overflyttet fra andre afsnit i psykiatrien eller fra et andet sygehus.

Under din indlæggelse vil vi forsøge at give dig den bedst mulige behandling og pleje. Vil tale med dig om,​ hvordan vi bedst kan hjælpe dig. ​​​

Vi vil give dig og dine pårørende forskellige informationer, ud fra hvad I har behov for at vide. Har du I nogen spørgsmål, er I altid velkommen til at spørge personalet.

Hvad skal du medbringe?

Hvis det er muligt, er det en god idé selv at medbringe toiletsager, skiftetøj, sko til inde- og udebrug, den medicin du plejer at tage og hjælpemidler, som du er afhængig af. For eksempel høreapparat, briller, kørestol eller andet.

Vi anbefaler, at du ikke medbringer store kontantbeløb, smykker og andre værdigenstande under indlæggelsen. Du har mulighed for at låse skabet på dit værelse, men du har selv ansvar for dine værdigenstande, når du er indlagt.

Har du barberskraber, saks, neglefil eller andre skarpe og spidse genstande, vil personalet opbevare dem for dig og udlevere dem ved behov. Hvis du har lightere, deodorant, parfume eller andre brændbare væsker med, opbevarer og udleverer vi også dem. Dette af hensyn til egen og andre patienters sikkerhed.

Medicin du selv medbringer, vil vi opbevare for dig, og udlevere, når det skal tages.

Sengetøj, tæpper, håndklæder og lignende kan du låne på afsnittet.

Kontaktpersonsordning

Du får tilknyttet én eller flere sundhedsfaglige kontaktpersoner, når du bliver indlagt.

Kontaktpersonen hjælper dig under forløbet og besvarer spørgsmål, så du oplever en sammenhæng og tryghed i forhold til undersøgelse og behandling.

Du kan opleve din daglige kontaktperson, kan være forskellige medarbejdere.​

Hverdagen i afsnittet

For at skabe en forudsigelig og genkendelig hverdag er vores dagligdag i afsnittet bygget op omkring en fast struktur med faste spisetider og planlagte aktiviteter.

Hver morgen holder vi morgenmøde, hvor vi videregiver information og planlægger dagens aktiviteter. Det er også ved disse møder, at der er mulighed for at drøfte fælles anliggender.

Vi synes, det er vigtigt, at alle, der har mulighed for det, deltager i de fælles måltider og andre fastlagte fælles og individuelle aktiviteter i ugens løb.

Vi har så vidt muligt aktiviteter både i formiddags- og eftermiddagstimerne. Aktiviteterne foregår i afsnittet eller i et aktivitetslokale, hvor der er mange muligheder for beskæftigelse. Aktiviteterne kan blandt andet være motion, kreative aktiviteter, psykoedukation eller social færdighedstræning (Miljøterapi).

Aktiviteterne kan også foregå udendørs. Vi vægter daglige ture udenfor højt, da det har en gavnlig effekt både på kroppen og sindet at opleve naturen og årstidernes gang samt få bevæget kroppen.

I løbet af en typisk dag vil der være plads til individuelle træningsopgaver eller –situationer. Du vil også løbende have samtaler med personalet.

Aftenerne bruger vi på sammen at se tv, spille spil eller læse bøger, blade og aviser.

Kl. 22.00 slutter aktiviteterne som hovedregel. Hvis du ikke er klar til at gå til ro, kan du fortsætte aktiviteterne på dit værelse, og selvfølgeligt tage hensyn til medpatienter, der har behov for ro.

Weekenderne planlægges i samarbejde med din kontaktperson og er et aktivt element i træningen i igen at opholde sig i eget hjem.

Praktisk

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Øst

Afsnit Ø1 - Roskilde

Bygning nr. 5 (Toftehus)

Smedegade 16

4000 Roskilde

Se kort

Find vej - Roskilde