Gå til indhold

Visitation

Se kontaktoplysninger
Information om visitation til Afsnit for rehabilitering – De 4 hjørner

Krav til visitationen

  • Visitation til Afsnit for rehabilitering – De 4 hjørner - tager udgangspunkt i den enkelte patients behov.
  • En række inklusionskriterier skal være opfyldt, ligesom en række eksklusionskriterier ikke må være tilstede
  • Patienten skal give informeret samtykke til opholdet.
  • En indlæggelse på Afsnit for rehabilitering – De 4 hjørner kan udelukkende benyttes, når øvrige ambulante behandlingstilbud og sociale støttetilbud ikke er tilstrækkelige til at imødekomme patientens behov.

Inklusions- og eksklusionskriterier

Inklusionskriterier

Følgende kriterier skal være tilstede:

  • Alder: 18-65 år
  • Aktionsdiagnose: Alvorlig psykiatrisk lidelse med behandlingspotentiale, ICD-10 = F2 eller F3 spektret
  • Svære sociale udfordringer: Andre muligheder er afprøvet fx indlæggelse i almen psykiatrien, evt. bosted eller massiv §85-støtte i egen bolig
  • Ønske om forandring: Patienten skal have et ønske, en motivation og en lyst til forandring
  • Samtykke: Patienten skal være så kognitivt velfungerende, at der kan gives et reelt informeret samtykke til indlæggelsen
  • Tilknyttet F-ACT team

En eller begge af følgende kriterier skal være tilstede:

  • Et samtidigt multipelt og kaotisk afhængighedssyndrom
  • Moderat til svær farlighed vurderet ud fra V-Risk 10

Eksklusionskriterier

  • Indlæggelse med tvang eller i henhold til dom. Afsnit for rehabilitering - De fire hjørner er et frivilligt tilbud. Psykiatriloven kan anvendes, men patienterne skal give samtykke til opholdet, og derfor kan man ikke indlægges med tvang eller i forbindelse med en dom.
  • IQ <70
  • Selvskade som dominerende problemstilling
  • Samtidig medicinsk behandling med centralstimulantia for ADHD
  • Psykiatrisk lidelse i den akutte fase

Visitationsprocessen

Visitation til De fire hjørner sker internt i Psykiatrien i Region Sjælland. Eksterne henvisninger vil som hidtil gå til afdelingen for Patientforløb, Digitalisering og Visitation (PDV), der vil
sende henvisningen videre til F-ACT såfremt det vurderes der er tale om en Psykiatrisk patient jf. kriteriet for, at patienter til De fire hjørner skal være tilknyttet et F-ACT team.

Interne henvisninger går direkte til Afsnit for rehabilitering - De fire hjørner. De bliver vurderet ud fra kriterierne og derfra træffer afsnitsledelsen beslutning om visitering.

Henvisninger bliver vurderet ud fra inklusions- og  eksklusionskriterierne. Derudover vurderes der ud fra,
om afsnittet formodes at være det bedst egnet sted, til at  imødekomme og støtte den enkeltes rehabilitering og personlige recovery, samt til at nedbringe et eventuelt kaotisk rusmiddelforbrug og derved minimere skadevirkninger som følge deraf, fx at imødegå kriminalitet og uhensigtsmæssig aggressionsforvaltning.

Ved flere henvisninger end ledige pladser, prioriteres patienterne ud fra et sundhedsfremmende og – forebyggende perspektiv og ud fra den enkeltes rehabiliteringspotentiale.

Et ophold består af et 9 måneders behandlings- og  rehabiliteringsforløb, men tidsperioden kan ved særlige omstændigheder variere fra 3 til max 18 måneder.

 

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Syd

Afsnit for rehabilitering – De fire hjørner - Vordingborg

Indgang 41, 15S

Færgegaardsvej 15

4760 Vordingborg

Se kort

Find vej - Vordingborg