Gå til indhold

Målgruppe og formål

Se kontaktoplysninger
Region Sjælland har 14 rehabiliterende pladser beliggende i Psykiatrien Syd i Vordingborg på Afsnit for rehabilitering - De fire hjørner.

Målgruppe

Målgruppen for de rehabliterende pladser på psykiatrisk afdeling er borgere over 18 år med svær psykisk lidelse, særlige sociale problemstillinger, udadreagerende adfærd og eventuelt rusmiddelproblem.
Patienterne skal være habile og give informeret samtykke til en indlæggelse på Afsnit for rehabilitering - De fire hjørner. 

Formål

Formålet med et ophold på Afsnit for rehabilitering - De fire hjørner er gennem en intensiv behandlings- og rehabiliteringsindsats at stabilisere patientens helbred og forbedre patientens evne til at mestre hverdagen.

Formålet er også at nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter og forebygge anvendelsen af tvang over for målgruppen.

Opholdet er midlertidigt, men der forventes en varighed på 9 måneder. I særlige tilfælde kan opholdet være af kortere eller længere varighed. 

Den faglige indsats

Den faglige indsats, som tilbydes under indlæggelse på Afsnit for rehabilitering - De fire hjørner og samarbejdet mellem de forskellige aktører, som er involveret i rehabiliteringen af patienter indlagt på afsnittet er beskrevet i Forløbsbeskrivelsen.

Forløbsbeskrivelse

Forløbsbeskrivelse - Afsnit for rehabilitering - De fire hjørner (pdf)​​

Tilsyn

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som fører tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udføres på Afsnit for rehabilitering - De fire hjørner. 

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Syd

Afsnit for rehabilitering – De fire hjørner - Vordingborg

Indgang 41, 15S

Færgegaardsvej 15

4760 Vordingborg

Se kort

Find vej - Vordingborg