Når fællesskaber bliver nøglen til recovery
Hør om, hvordan deltagelse i havefællesskaber kan fremme recovery, trivsel og arbejdsglæde.
I partnerskabet Mennesker har brug for Mennesker arbejder socialøkonomiske havevirksomheder, Psykiatrien, Socialpsykiatrien samt tidligere og nuværende brugere af psykiatrien sammen om at styrke den mentale sundhed. Gennem partnerskabet kan mennesker med psykiske lidelser deltage i havearbejde og andre praktiske opgaver i fællesskab med medarbejdere i Psykiatrien og Socialpsykiatrien.
Når partnerskabets deltagere mødes i havefællesskabet er alle lige om at løse konkrete praktiske opgaver – det giver både mennesker med psykiske lidelser og medarbejdere mulighed for at opleve recovery og mærkbare forandringer i trivsel og samarbejdsrelationer.
I denne talk kan du høre mere om partnerskabet Mennesker har brug for Mennesker. En socialpædagog og en deltager fra VeteranHaven vil fortælle om, hvad partnerskabet har betydet for deres hverdag og arbejdsglæde, og hvordan de oplever, at samarbejdet skaber værdi på mange forskellige måder.
Talken er en online udsendelse på PsykInfos Facebookside.
Efterfølgende vil talken kunne ses på PsykInfos hjemmeside.
Medvirkende:
- Pia Hjorth Johansson, socialpædagog, Slagelse Kommune
- Maria Holmelund Riget Nielsen, deltager, VeteranHaven Slagelse
Arrangør: PsykInfo Region Sjælland
Kontakt
Adresse
Psykiatrien Region Sjælland
PsykInfo
Farimagsvej 40
4700 Næstved
Ring til os
Torsdag kl. 14:00 - 18:00
Fredag kl. 9:00 - 15:00
Julelukket i perioden 21/12 - 1/1